VINKASSEN

Dec

‘23

Sommelier

David Ekberg

Til Nytårsmenuen

Først og fremmest vil jeg gerne ønske dig og din familie, en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Jeg vil gerne sige tusind tak for din opbakning og jeg håber virkelig, at du nyder de vine, der finder vej til kasserne. 

December-kassen har fokus på nytårsaftens vine og jeg har også lavet en lille menu til inspiration. 

Enhver god middag starter jo med bobler, men jeg har fundet et rigtig godt og spændende alternativ, som gennem mange år har været husets aperitif på en af verdens bedste restauranter ( Celler de la Can Roca ). Der er en sprød riesling fra Hessen fra et af de største talenter i Tyskland og selvfølgelig en charmetrold trold med et twist fra New Zealand på Sauvignon Blanc, der lige har hilst på lidt nye fade.

Selvfølgelig er der også lidt Bourgogne og Sylvain Debord er virkelig et spændende bekendtskab, der laver vine som er utrolig lette at holde af.

En af mine personlige favoritter af Shiraz fra Shaw and Smith, der er et helt fabelagtigt makkerpar. Deres vine smager af 1000 gange mere end de koster og de er fantastiske til mad. 

Se mit forslag til en nytårsmenu nedenfor:

Velkomst

Bagte stænger af rugbrød med olie og havsalt, Karl Johan Mayonnaise, saltede mandler og oliven. 

Cava Can Vendrell Brut Reserva (ØKO)

 

Forret

Laksetartar rørt med lidt god olivenolie og citronsaft. Små brunoise af æble og agurk, frisk kørvel og små dutter af citronmayo. 

Immel, Riesling Trocken (BIO/ØKO)

 

Mellemret

Stegt Jomfruhummer med græskarpure, sauce nage og spæde gulerødder og let sauterede løg. 

Dog Point, Sauvignon Blanc Section 94 (ØKO)

 

Pre hovedret

Stegt vagtelbryst med morkler a la creme, små brødcroutons og brøndkarse

Sylvain Debord, Bourgogne Pinot Noir

 

Hovedret

Medaljon af kalvemørbrad med pommes Anna, sauce med Madagaskar peber og selleri pure. 

Shaw + Smith, Shiraz

 

Dessert

Pavlova med friske bær og vaniljeis

Pio Cesare, Moscato d'Asti

 

Du kan også med fordel gemme Asti'en til kransekagen :-) 
Rigtig god fornøjelse. 

PS. Skulle du have brug for mere end det der er i kassen er du altid velkommen at række ud til mig, så er jeg klar med et godt tilbud: david.ekberg@laudrupvin.dk

1 fl.
Cava Can Vendrell Brut Reserva (ØKO)
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
-
Albet I Noya
Penedes
Spanien
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 180

Om Vinen

I samarbejde med sommeliererne fra en af verdens bedste restauranter, El Celler de Can Roca, har vinhuset Albet i Noya blandt andet udviklet denne gastronomisk tilsigtede cava, der gennem årene er blevet et levende bevis på, at hus-"champagnen" sagtens kan være spansk! Druer og vinificering Albet i Noya er lavet på druerne Xarel·lo, Chardonnay, Macabeu og Parellada fra over 30 år gamle vinstokke. Det hele er høstet og sorteret i hånden inden vinificeringen og flaskelagringen - for denne Reserva i 24 måneder, hvilket er nok til at opsamle større kompleksitet og dybde uden at skille sig af med Albet i Noyas berømte og charmerende frugtprofil. Aroma og smag Aromaen udtrykker dermed både frugtigt med saftige gule æbler og pærer, friskpresede citroner og grapefrugter samt mineralske noter af salt-frisk middelhavsluft og våde klipper foruden saltmandler og briôche fra flaskelagringen. På tungen udviser vinen en flot struktur med en stor og afrundet mundfylde, en saftig syre og helt fine bobler fuldendt ved en tør, behagelig og langlivet finish. Den perfekte starter til en flot aften.

Om Producenten

Albet i Noya var i 1972 den første vingård i Spanien til at omlægge alt arbejdet i marken til økologi. Kun 80 af deres 210 hektar er dermed beplantet med vinstokke - de resterende 130 hektar består hovedsageligt af skov for at bevare en høj biodiversitet i området. I dag er flere af markerne også omlagt til biodynamik med forventning om, at alle 80 hektar kan dyrkes på denne måde indenfor 10-12 år - simpelthen fordi de på denne måde får de sundeste druer og i sidste ende den bedste vin. I hvert fald er der intet at sætte en finger på hvad angår kvaliteten - og dét til nogle af Spaniens bedste priser set i forhold til vinenes høje niveau!

1 fl.
Riesling trocken
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2022
Immel
Rheinhessen
Tyskland
75 cl.
12%
Pris (1 fl.):
DKK 159

Om Vinen

Fra det berømte Rheinhessen-vihnus Wittmann laver kældermester Georg Rieser små mængder af sin helt egen biodynamiske vin under stedets historiske navn Immel, der på kort tid er blevet genoplivet som en attraktiv vare såvel internt i Tyskland som i adskillige nabolande. Hans frugtbårne, umiddelbare og samtidig mineralsk stimulerende Riesling består således af druer fra unge vinstokke fra Wittmanns marker i Rheinhessen, hvor sprøjtefri metoder tilgodeser naturens eget kredsløb. Ad den vej opstår en sund jord, sunde stokke, velsmagende vindruer og i sidste ende en virkelig skøn smagsoplevelse til hverdag og uformelle stunder. Vinificering I kælderen presses de nyhøstede druer til most. Mosten gæres ved lave temperaturer i ståltanke, og den unge vin står klar den efterfølgende sommer, hvor den melder sig klar til at lade sig nyde. Aroma og smag Resultatet er som lovet i form af et stk. frisk, saftig og hudløst ærlig Riesling, der defineres ud fra sin charmerende frugt, livlige syre og understøttende mineralitet: Næsen er elegant med en legende friskhed med variation over temaet melon, ananas, pærer, citron og våde sten. I den tørre, slanke og vertikale smag går især den aromatiske gule frugt sammen med våde sten og kridt om at definere den fint polerede og i smagsmæssig forstand ufravigeligt ærlige og bævrende finish.

Om Producenten

Familienavnet Immel spreder lange forgreninger ud i samfundet omkring Rhinen og syv århundreder tilbage i tiden. Deres historie lyder som et familieepos: Patriciere i den historiske by Worms, borgmestre i Oppenheim, velhavende godsejere i Westhofen. I 1754 slog familien sig så ned i de bølgende, kridt- og stenholdige bakker, hvor Rheinhessens mest dyrebare vinmarker åbner sig imponerende ud mod floden, er det stedet. Familien var aktiv i vinavlen fra de tidligste dage i Westhofen, og intet i dag har ændret sig i den henseende. Med en fornemmelse for jordbunden, klimaet og naturen fortsætter det unge team af Immel en omhyggelig bevarelse og udvidelse af den regionale vinavlertradition. De opretholder en utrættelig forpligtelse til kontrolleret økologisk vindyrkning, certificeret af EU Bio-seglet, og bevarer dermed de grønne bakker i Rheinhessen i mange generationer fremover. Tysk tradition og franske fornemmelser Hovedmanden bag vinfamilien Immel er Georg Rieser - ”Rhin-borger” efter eget valg trods sin delvise opvækst i Frankrig, hvor vinkulturen i ”La Grande Nation” har været med til at forme hans eget DNA. Kærligheden til kunst, kultur, håndværk og glæden ved den intime forbindelse mellem vin og mad inspirerer således Georgs ideer omkring de dyrkningsmetoder og stilarter, han utrætteligt udforsker. Med en baggrund hos de tyske vin-flagskibe Wagner-Stempel, Wittmann samt Pouilly-Fumé-højborgen Domaine Dagueneau understreger han desuden, at han er seriøs omkring sin glæde ved ægte terroirvin med kærlighed til naturen i centrum.

1 fl.
Sauvignon Blanc ØKO
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2023
Dog Point
Marlborough
New Zealand
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 280

Om Vinen

Dog Point laves på 100% på håndhøstet Sauvignon Blanc fra nogle af de bedste marker i Marlborough i det sydlige og kølige New Zealand. Frugten er charmerende og frisk med hyldeblomst, citrus og æble og lækker tropisk frugt. Vinificering Efter sortering presses de hele drueklaser forsigtigt, og mosten gæres på det naturlige gær i 2-8 år gamle egetræsfade, hvor de bliver liggende med gærresterne i 18 måneder. Den eneste gang, der tilsættes svovldioxid (SO2) er en ganske lille mængde umiddelbart inden den aftappes - i øvrigt uden filtrering eller anden klaring end dén, tyngdekraften over tid har selv har sørget for. Teksturen er bred og let fedmefuld men holdes rank og sprød af den friske og høje frugtsyre, der i al almindelighed kendetegner Sauvignon Blanc. En vin der er fuldstændig vidunderlig til røde skaldyr.

Om Producenten

Siden stiftelsen af Dog Point i 2002 har den ene succeshistorie dermed taget den anden... men udgangspunktet med marker i naturlig balance og med nultolerence over for pesticider samt andre miljøskadende sprøjtemidler er der ikke ændret på. Alt hos Dog Point håndhøstes (som nogle af de eneste i Marlborough) med markant lavere udbytte end normalt, vinene gæres helt eller delvis på druernes og markernes vilde gær, og de frigives i kraft af deres store kompleksitet senere end normalt for området. Når det hårde arbejde i markerne går hånd i hånd med den ekstraordinære renlighed og tålmodighed, der udvises i vinhuset, opnår Dog Point nogle ekstraordinært stringente og saftige vine... Men også vine med en urkraft og en struktur af en anden verden, som man først rigtig forstår, når man smager dem igen. Og igen...

1 fl.
Bourgogne Rouge
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2021
Sylvain Debord
Bourgogne
Frankrig
75 cl.
13.5%
Pris (1 fl.):
DKK 359

Om Vinen

Sylvain Debords Bourgogne Rouge er en karismatisk introduktion til hans imødekommende og underholdende vine, der både på rød- og hvidvinssiden udmærker sig med en udpræget renhed hele vejen op igennem systemet. Denne klassiske Pinot Noir laves på små parceller med gennem lang tid selekterede vinstokke, hvor naturen får lov at råde i bytte for sunde druer og lange arbejdsdage. Druerne er selvsagt også håndhøstede og lagt i små bakker for at færrest mulige går til undervejs. Vinificering I kælderen inddrager Sylvain en del hele klaser i de åbne gæringstanke, hvor naturens vilde gærtyper arbejder med at omdanne den spæde most til vin. Drueskallerne omrøres næsten ikke - og efter ca. 3 ugers gæring og maceration lagres vinen så et lille år i gamle, smagsneutrale fade, der har til formåle at afrunde og modne vinens egen charmerende smag uden i sig selv at tilføje nyt. Aroma og smag Resultatet er en udpræget ren og delikat vin, der i sin luftige komposition af klassiske Pinot Noir-træk sender tankerne mod friskplukkede hindbær, blåbær, rosenblade, citrusfrugter, krydderurter og skovbund. På intet tidspunkt stiller den tvivl om sit burgundiske ophav, og dog er den i alle facetter 100% sig selv. På tungen går elementerne igen - også her med lethed, renhed og elegance. Her er kun få tanniner, en frimodigt frisk og afrundet syre og en behersket koncentration. Alligevel er eftersmagen lang og dejlig med mange indtryk og samlet set mere rigdom, end du måske indledningsvis får anledning til at tro.

Om Producenten

Sylvain Debord er en passioneret mand, der sjældent går på kompromis. I hans øjne skabes vinen i marken, og det er vitalt, at man her gennem hårdt manuelt arbejde sikrer et sundt økosystem, hvor vinstokkene gennem mest muligt naturlige processer tvinges til at tilpasse sig og i længden derfor også levere de bedste og ærligste druer. Sådan er det med alt, hvad han laver, og forskellem mellem disse vine og hans andre projekter ligger dermed først og fremmest i de marker, han har til rådighed. Og de penge, han vil have for det. Som allerede nævnt gang omgår Debord således en del konventioner for en mand med sit rennomé, hvilket bl.a. viser sig ved, at han går uden om de allerfineste appellationer og dermed også de højeste priser (måske med undtagelse af Meursault 1er Cru-marken "Les Perriers"). Men ellers handler det mere om at tage nogle af de mere mere ydmyge marker og deres druer og så ellers gøre alt det, han er bedst til: Nemlig at få jorden til at lade druerne, marken og vinen tale deres ærlige sprog. ...og forsker! Sylvain Debord er en sand hjemmeføding: Født og opvokset i Bourgogne og med en tæt på uforlignelig drivkraft, der hele tiden bringer ham nye steder hen uden at han fysisk behøver at flytte på sig. Da Sylvain for få år siden øjnede muligheden for at gå ”solo”, havde han tilbragt 25 års i Bourgognes tjeneste med alt, hvad det indebærer af unikke forbindelser og erfaringer. Endvidere har han gennem årene bidraget væsentligt til store ønologiske og biologiske forskningsprojekter, hvor traditionerne i mark og vinhus i samarbejde med franske universiteter er blevet udfordret og nye metoder afprøvet i hans sigte efter at udfolde sin minimalistiske og raffinerede tilgang med et stadig mindre aftryk på miljøet, atmosfæren og smagen. I processen er hans for hvert år mere terroir-reflekterende vinstokke blevet endevendt, udvalgt og avlet på i håb om ikke at ruste sig selv og hele resten af Bourgogne til nutidens og fremtidens klimaforandringer.

1 fl.
Shiraz
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2021
Shaw + Smith
Adelaide Hills
Australien
75 cl.
14%
Pris (1 fl.):
DKK 350

Om Vinen

Martin Shaw og Michael Hill Smith har altid haft en svaghed for de kølige og krydrede Syrah-vine fra Cornas i Frankrig. Deri ligger derfor også inspirationen til deres Shiraz fra de kølige bakker i Adelaide Hills, som udviser større og større elegance for hvert år, der går. Vinificering Meget sjældent for Australien er druerne håndhøstet og derpå fragtet til vinhuset til afstilkning og efterfølgende gæring og maceration af skallerne, som forsigtigt nedpresses ved fodkraft. Vinen har derefter tilbragt 14 måneder i 1-3 år gamle franske egetræsfade og er hverken filtreret eller koldstabiliseret før aftapning. Aroma og smag Aromaen er sødmefuld og perfekt moden langt fra den overmodne og marmeladeagtige stil, der kendetegner mange vine fra naboområdet Barossa Valley mod nord. I stedet handler det om friske brombær, blommer og kirsebær samt krydderurter, sort peber, og først dernæst subtile fadnoter af tobak og mokka, der understøtte frugten frem for at overdøve den. Smagen er på én gang rank, saftig og dyb med markante, fine tanniner og dyb, frugtdrevet eftersmag, som synes at vare ved i det uendelige.

Om Producenten

Michael Hill Smith og Martin Shaw mødtes til en frokost i 1989, hvor de blev enige om at udleve deres fælles drøm om at lave topvine til fornuftige priser i det kolde Adelaide. Michael var den første, der fik en Master of Wine i Australien og er i dag blandt verdens mest eftertragtede vineksperter ved internationale konkurrencer. Martin arbejdede hos Brian Croser ved Pataluma og siden som vinmager i Frankrig, Chile, Spanien og New Zealand. Shaw & Smith har i dag ca. 65 hektar, som dyrkes helt uden brug af pesticider og kunstsprøjtemidler. De laver verdensklasse Shiraz, Sauvignon Blanc og Chardonnay samt en lille smule Riesling i samarbejde med Egon Müller. I 2011 købte de desuden den legendariske Tolpuddle Vineyard på Tasmanien, hvorfra der i fremtiden vil komme små mængder kølig Chardonnay og Pinot Noir i verdensklasse. Shaw & Smith har gennem årene modtaget mange fornemme priser, både individuelt og sammen. Senest ved Adelaide Hills Wine Show i efteråret 2017 modtog vinhuset 3 guldmedaljer samt kåringen "Best Producer over 100 tonnes"

1 fl.
Moscato d'Asti
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2022
Pio Cesare
Piemonte
Italien
75 cl.
5.5%
Pris (1 fl.):
DKK 279

Om Vinen

Pio Cesare Moscato d'Asti laves på 100% Moscato Bianco fra gamle vinmarker i Treiso og Trezzo Tinella. Druerne presses forsigtigt og mosten gennemgår temperaturkontrolleret gæring under tryk på ståltanke. Efter gæring kommer vinen straks på flaske, hvor den hviler kort, inden den frigives. Vinen har en lys, gylden farve med en flot bouquet af honning, pærer og søde appelsiner. På tungen er vinen frisk og meget elegant takket være de fine små bobler. Begrænset produktion af denne særdeles seriøse Moscato d'Asti. Pio Cesare Moscato d'Asti er et godt valg til velkomstdrink eller i selskab med is og frugt. De 5,5% alkohol gør også vinen til et godt bekendtskab en varm sommerdag på terrassen. Bør drikkes indenfor 3-4 år fra høståret.

Om Producenten

I 1881 grundlagde Pio Cesare dette ikon af et vinhus i sit navn, og med sit dedikerede arbejde og store tro på potentialet i Barolo, Barbaresco og Barbera har signor Cesare stor ære i den enorme berømmelse, vinene fra Piemonte nyder i dag. Ejerskabet er siden da forblevet på familiens hænder, og det samme gælder deres store passion for hele tiden at søge nye og bedre løsninger i kælder og mark. Under ledelse af Pio Cesares oldebarn, Pio Boffa, erhvervede vinhuset de sidste af sine i dag 50 hektar vinmarker i nogle af de allermest eftertragtede områder. F.eks. anses vinmarken "Ornato" i Barolo-regionen og vinmarken "Il Bricco" i Barberesco for at være blandt de absolut bedste inden for deres respektive appellationer. I 2021 døde Boffa imidlertid uventet, og vinhusets ejerskab er gået videre til datteren Federica Boffa, som på sin egen, lidt mere nutidige og afslappede facon har høje ambitioner for at videreføre hendes fars projekt: Det handler om at kende og lære af vinhusets arv og historie uden at lade den blive en hæmsko for nye tiltag i dag og i morgen.

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER