Maj måned er der hvor solen – forhåbentlig – rigtig får fat og det bliver tid til at nyde et friskt glas vin i haven eller på terrassen. De første spæde urter kan hentes i haven eller på torvet, men havet omkring os, er stadig leveringsdygtig i gode råvarer. Vi går fra de tunge kraftige retter, mod retter med mere finesse og mere sprødhed. Maj er jo måneden hvor det for alvor går amok med asparges, nye kartofler, salater, fjordrejer og gris på grillen. Det er bare den bedste tid på året og her hvor alle de vine, som ikke kan skjule sine fejl under for meget sødme eller alkohol, virkelig kommer i spil. Der er bare en så ærlig årstid vi går i møde, både med mad og vin og naturen.
Derfor har jeg valgt et glas Riesling fra Mosel, med masser af frugt, hvide blomster og en svag sødmefuld bagkant. Syre frisker munden og er en perfekt medspiller til alle de skønne urter, der kommer op i haven i kombination med god fisk. F.eks. spiller vinen helt fantastisk til cevhiche med torsk, grønne asparges, lime, lidt asiatiske islet som fx citrongræs, kefirlime. Lidt godt brød og koldt smør – så er det sgu svært at være sur.
Maj er også Rosé tid. For mig er rosé meget overset, men kan også grænse til det kedelige, når sødmen får lov at tage over. Derfor er rosé fra Lafage et super glas, både til terrassen mens frokostgrillen varmer op og til lidt hyggemad. Friskheden og syren er den perfekte ledsager til pate med grønpeber, salami og skinke – alt i alt et godt blend af det kolde italienske og spanke køkken.
Når så rosén er drukket og alle er afslappet og grilmesteren er klar med årets første (eller anden) frokost fra grillen, er et glas nord italiensk Pinot lige i skabet. Et stykke dejlig dansk velfærdsgrissebasse – måske en skaftkotelet grillet rosa med bare salt og peber sammen med de spæde nye urter (gulerødder, aparges etc) grillet og vendt i en lidt sødlig vinaigrette og så med nye danske kartofler. Så er det næste ærgerligt at vinen ikke er i magnum.
Vinoplevelsen du aldrig glemmer?
Jeg er total fan af vine fra alle områder, men de skal laves på lokale druer, Nebiolo fra norditalien, Tempranillo fra nordøst spanien etc. En af de største oplevelser med vin – uha det er svært at vælge. Men tror sgu en af dem i top 10, er da jeg i 2014 fik et glas Morgon Beaujolais fra 1967 som stadig spillede max – eller første gang jeg smagte champagne fra Jacquesson, årgang 1996, som Jean Herve havde dekanteret.
Vinområdet du foretrækker for tiden?
Selv om jeg er til det meste vin i verden, som er lavet med respekt for området og med værdighed, banker mit hjerte altid lidt hurtigere, når der kommer mulighed for en tur til Rioja og Piemonte. Mest fordi, at jeg der føler, at man rammer et helt særligt køkken, som spiller max sammen med de druer der laves vin af - og så følelsen af, at de laver noget de har lavet i mange 100 år, og det går de ikke på kompromis med. (Men Alsace og Bourgogne er nu heller ikke værst)
Vinbaren du altid kommer tilbage til?
Når jeg skal på vinbar, vil jeg aller helst til Aarhus og besøge Sabi på S’Vinbar i Klostergade – kæmpe udvalg i glasvin og en fantastisk stemning. Skal jeg have et glas i København, må det være R Vinbar hos Bo