VINKASSEN

Jul

‘16

Sommelier

Jonas Fløistrup

Det er ferietid, og tid til vin. Ikke at det ikke altid er det, men lige netop juli er for mig der hvor afslapning, familie, venner, gode madoplevelser og vin bliver til hverdag. Om sommeren falder jeg ofte i tønden med bobler og til tider rosé, men vinens alsidighed er i den grad også i spil i juli. En sommerfrokost kalder på mineralitet og friskhed. Aftenen kalder på syre og frugt som modspil til grillet mad, herefter indtræder den kølige sommernat, og så er det med at finde tyngden og varmen frem i flasken, glasset og kroppen.

Juli er ikke ekskluderende i forhold til vin, nej tværtimod, det er måneden der indbyder til at springe ud i det overraskende - SKÅL!

Vinoplevelsen du aldrig glemmer?

Jeg har en forkærlighed for vertikale smagninger, hvor en vin smages i forskellige årgange. I marts smagte jeg vinen Solaris, Vexebo årgang 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 fra den fremragende danske vinbonde Daniel Milan. At smage dansk vin kan være en blandet fornøjelse, men at smage på Daniels vine åbner øjnene, og munden, for hvilke muligheder der rent faktisk er i vindyrkning i Danmark, det var en stor oplevelse.

Vinområdet du foretrækker for tiden?

Jeg har en meget stor kærlighed til franske vine, og for tiden er det appellationen Pic St. Loup i Languedoc jeg har kastet min kærlighed på. Her huserer huset Zelige-Caravant, hvis vine virkelig viser hvor fantastisk mineralsk vin man kan lave i sydfrankrig. Ellers er området Jura også en tilbagevendende kærlighed for mig. Områdets muligheder indenfor pinot noir og chardonnay når til tider Burgundiske højder, mens områdets lokale druer som fx Trousseau og Poulsard supplerer det elegante med det rustikke - et helt igennem unikt, smukt og fantastisk vinområde.

Vinbaren du altid vender tilbage til?

Ud over Sabotøren, hvor jeg selv står bag baren, så svinger jeg med stor glæde forbi Gaarden & Gaden på Nørrebrogade 88.

1 fl.
Kubler Cremant de Alsace
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
-
Domaine Paul Kubler
Alsace
Frankrig
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 209

Om Vinen

Fantastisk cremant på 1/3 Riesling, 1/3 Pinot Blanc og 1/3 Pinot Auxerrois fra Paul Kublers biodynamisk dyrkede vinmarker i Soultzmatt, Alsace. Lækker aroma hvor den spændstige syre nærmest prikker i næsen og med nuancer af bl.a. hvid karamel, vanilje, litchi, gule frugter og nødder. Smagen er frisk og intens med en ren pågående syre, der minder om stor champagne. Meget dyb og kompleks eftersmag.Fornem aperitif og et flot match til rå og grillet fisk, kylling og asiatisk krydrede retter. Cremant på et sjældent højt niveau.

Om Producenten

Vinhuset Paul Kubler drives i dag af tredje generation Kubler, Philippe Kubler, siden familien overtog vingården i 1947. Vingården er på 9 ha. og ligger i Soultzmatt i det sydlige Alsace. Philippe er en ung og visionær vinmager som har ændret husets stil til den mere "tørre" stil. Han er en ydmyg mand: "Jeg laver vin, som jeg synes Alsace-vin skal smage", siger han og bliver lykkelig, når han bekræftes heri af tilfredse kunder. Bemærk navnet for her er en af fremtidens stjerner i Alsace!

2 fl.
Kubler Pinot Blanc 'K'
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2014
Domaine Paul Kubler
Alsace
Frankrig
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 140

Om Vinen

Lys gylden farve med reflektioner af grønt. I næsen let og frutrig med mineralske hints. I munden frisk og velbalanceret med en krydret afslutning. Nyd vinen til forskellige tapas, charcuteri, quiche, tærter og salater.

Om Producenten

Vinhuset Paul Kubler drives i dag af tredje generation Kubler, Philippe Kubler, siden familien overtog vingården i 1947. Vingården er på 9 ha. og ligger i Soultzmatt i det sydlige Alsace. Philippe er en ung og visionær vinmager som har ændret husets stil til den mere "tørre" stil. Han er en ydmyg mand: "Jeg laver vin, som jeg synes Alsace-vin skal smage", siger han og bliver lykkelig, når han bekræftes heri af tilfredse kunder. Bemærk navnet for her er en af fremtidens stjerner i Alsace!

1 fl.
Rabasco Cancelli Rosato
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2015
Rabasco
Abruzzo
Italien
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 150

Om Vinen

Fra marken Cancelli, og på de klassiske montepulciano druer, som plukkes manuelt fra 40 år gamle stokke, laver Rabasco denne dejligt læskende og rustikke rosè. Vinen byder på masser af friske hindbær og tørrede blomster i næsen, mens en dybere frugtbund og lidt bitre citrusnoter spiller sig ud i smagen. En saftig rosé, hvor det fine syreniveau giver lyst til endnu en slurk. Terrasse-vin når det er bedst.

Om Producenten

Den lille vingård, Rabasco, beliggende i Abruzzo i det sydlige Mellemitalien, drives af den dygtige kvindelige vinbonde, Iole Rabasco. De små marker, som ligger spredt rundt om gården, tæt ved Adriaterhavet, dyrkes alle uden kemi og systemet er det klassiske overdækkende Pergola-system, som klarer sydens sol. Udbyttet holdes lavt, men ikke overdrevet, da Iole ønsker mere friskhed og syre i sine vine end power og koncentration. Hun dyrker udelukkende de lokale druer, montepulciano d'Abruzzo og trebbiano, og drager fordel af gamle stokke, og den naturlige vinifikation i kælderen.

2 fl.
Viña Pedrosa El Pedrosal
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2013
H. P. Pascuas
Ribera del Duero
Spanien
75 cl.
13.5%
Pris (1 fl.):
DKK 140

Om Vinen

100% Tempranillo. 12 måneders lagring i 1-3 år gamle franske og amerikanske egetræsfade. Fornem kølig aroma med nuancer af bl.a. trøffel, chokolade, solbær og kærnemælk. Smagen er saftig kombineret med Tempranillos varme, krydrede frugt. Fornem fløjlsagtig tekstur med bløde tanniner i eftersmagen. Sublimt og klassisk match til f.eks. grillet eller braiseret lam og oksekød.

Om Producenten

José Manuel Pérez Pascuas er vinhusets ønolog og sønnen til en af de tre brødre, som etablerede bodegaen i 1980. José Manuel har arbejdet i familieforretningen siden 1989. Vinhuset har fra starten satset på kvalitet og ikke kvantitet, derfor deres begrænsede årlige produktion på ca. 350.000 flasker. Vinene har med deres store personlighed, karakter, elegance og regelmæssige høje kvalitetsniveau opnået stor anerkendelse på det internationale marked og fra verdens mest kyndige journalister. For eksempel fik Viña Pedrosa vinene 3 stjerner i Hugh Johnsons 'Vinguide til verdens vine 1996' samt betegnelsen 'vine af fortræffelig anseelse'. Herhjemme fik Viña Pedrosa Crianza 1996, som den eneste rødvin 5 glas i Oldenburgs Vinguide 2000. Viña Pedrosa Gran Reserva 1994 bliver omtalt i de forskellige spanske vinguider som en af landets absolut bedste vine. Senest er Viña Pedrosa 2006 placeret blandt verdens 20 bedste vine i Oz Clarke's '250 Best Wines 2011'. Vinhuset er kåret som 'Årets Vinhus 2009' i ' Vivir el Vino'. Spaniens kongefamilie er blandt vinhusets kunder - og Spaniens tidligere premierminister Aznar samt Paven Juan Pablo II var også meget glade for Pedrosas vine og købte til den årlige julemesse bla. Perez Pascuas Gran Seleccion.

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER