VINKASSEN

Aug

‘15

Sommelier

Vesterbro Vinklub

Vine specielt udvalgt til sensommeren

2 fl.
Marquis de Pennautier
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2013
Ch. de Pennautier
Languedoc
Frankrig
75 cl.
13.5%
Pris (1 fl.):
DKK 129

Om Vinen

100% Chardonnay fra Château de Pennautiers marker i det nordlige Languedoc 360 meter over havets overflade, hvilket gør at druerne modner langsommere og bevarer en frisk syre. Intens aroma med nuancer af ananas og andre friske eksotiske frugter samt et hint af vanilje fra 10 måneders fadlagring på fransk eg. Smagen er frisk og velafbalanceret. Oplagt match til hvidt kød, fjerkræ, fisk i sauce eller blot som aperitif. Vi anbefaler at servere vinen ved 6-8 grader.

Om Producenten

Det fantastiske slot, som er et historisk monument, er bygget under Louis XIII af Bernard de Pennautier, og har været i familien siden 1620. Vingården gennemgik en totalrenovering i 1960'erne, og de højeste dele at ejendommen er beplantet med vinstokke. De direkte arvinger af Pennautier-familien, Nicolas og Miren de Lorgeril, er den 10. generation af vinavlere siden boet blev grundlagt. Nicolas og Miren de Lorgeril overtog ansvaret for vinfremstillingen i 1987. Slottet ligger i hjertet af Cabardès appellation i Languedoc, og vinstokkene vokser på de solrige, forrevne bjergskråninger syd for Montagne Noire. Alle vinmarker ligger i en højde på 200 til 400 meter. Den fantastiske udsigt deroppe fra er yderst betagende! Du kan se hele den pyrenæiske bjergkæde mod syd, Massif Central mod nord, og den berømte by Carcassonne blot et par kilometer væk.

2 fl.
Costantino Lausu Rosso
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2013
Costantino Agr. Azr.
Sicilien
Italien
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 99

Om Vinen

100% Nero d'Avola fra marker ved Partinico og Monreale. Her er terroir rigt på ler og især kalk, der er med til at give vinene friskhed. Druerne er høstet ved håndkraft i slutningen af september og har gæret i temperaturkontrollerede ståltanke. Klassisk mørkerød Nero d'Avola i glasset og en aroma med nuancer af bl.a. kirsebær, garrigue, tobak og læder. Smagen er mørk og intens med druens karakteristiske rustikke præg, der gør vinen til oplagt til grillet kød eller braiseret kød. Eftersmagen er præget af krydret mørk frugt med fine tanniner og har et klassisk syditaliensk tørt præg.

Om Producenten

Etableret I 1960 af Papà Onofrio også kendt som ”Nonò”. I dag er det tredje generation af vindyrkere, der driver vinhuset, som består af 55 hektar fra 250 til 600 meter over havets overflade. De seneste år har vinhuset gennemgået radikale ændringer så vinhuset I dag fremstår som innovativt, moderne og teknologisk avanceret dog med hensynstagen til de traditionelle metoder.

2 fl.
Comando G La Bruja de Rozas
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2014
Comando G
Madrid
Spanien
75 cl.
14%
Pris (1 fl.):
DKK 238

Om Vinen

100% Grenache fra 60 år gamle vinstokke dyrket i 900 meters højde ved Rozas de Puerto Real. Alt foregår ved håndkraft, er dyrket biodynamisk og i kælderen gæret på det naturlige gær i store gamle egetræsfade. Vinen hverken stabiliseres eller filtreres inden flaskning med minimalt brug af SO2. Helt transparent lys rød farve og duften skuffer ikke med en charmerende duft af lyse røde bær, asiatiske krydderier, urter og lavendel. Smagen er klassisk Grenache med krydret frugt, lakrids og de fineste tanniner. Imponerende kølig, mineralsk og saftig i eftersmagen. Dette er essensen af simpel, ren og saftig G,renache - som hvis man dyrkede Grenache i Chambolle-Musigny! Vi anbefaler at servere vinen ved 14-15 grader i Bourgogneglas og det vil være et fornemt match til f.eks. grillet gris og kalvekød, gerne med masser af timian og rosmarin.

Om Producenten

Bag Comando G står Fernando García, som er et af Spaniens helt store vintalenter. Han har hurtigt kastet sin kærlighed på vinområdet Gredos, godt 100 km. vest for Madrid. I mellem 900 og 1.150 meters højde har han fundet flere gamle vinmarker med minimum 50 år gamle Grenache vinstokke. Et terroir rigt på granit, varme dage og meget kolde nætter har vist sig optimalt for Fernando Garcías jagt på det renest mulige udtryk af Grenache. I markerne arbejdes der biodynamisk, udelukkende ved håndkraft og tankegangen går igen i kælderen, hvor der udelukkende arbejdes med det naturlige gær, ingen filtrering og generelt en meget forsigtig tilgang hvor vinene selv får lov til at udvikle sig uden indblanding. Transparent, saftig, kølig og ren Grenache i verdensklasse - i sandhed unikke vine.

1 fl.
L.Latour Santenay Rouge
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2013
Louis Latour Maison
Bourgogne
Frankrig
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 258

Om Vinen

I den sydligste by i Côte de Beaune producerer Louis Latour flere fremragende røde Bourgogner. 100% håndplukket Pinot Noir, gæret i åbne cementkar og lagret i delvis ståltanke og egetræsfade. Vinen frigives fra kælderen efter ca. 12 måneder. Duften sender ens tanker mod Volnay med nuancer af bl.a. skovbund, kirsebær, solbær og orientalske krydderier. Smagen er saftig, kølig og præget af søde ribs, kirsebær, svampe med en lang blød eftersmag. Vi anbefaler servering ved 14-15 grader, gerne i selskab svampe, fjerkræ, kalvekød eller faste oste. Kan køles ned til 10-12 grader og serveres til grillet/stegt fisk med intens sauce.

Om Producenten

Det legendariske Domaine Louis Latour er beliggende Aloxe-Corton og ejer i dag over 48 hektar i Côte d’Or. Fra Le Chambertin i nord til Chevalier-Montrachet i syd, ejer Louis Latour hele 27 hektar Grand Cru i Bourgogne. Siden grundlæggelsen i 1797 har huset været med til at gøre vinene fra Bourgogne til de mest eftertragtede i verden. I 1979 overtog Latour en vingård lidt længere sydpå i Ardéche og siden er også et af Chablis bedste og ældste huse – Simonnet Febvre – kommet under Louis Latours ejerskab. Alle steder går traditioner og innovation hånd i hånd for at opnå bedst mulig kvalitet. Ingen vingård i Bourgogne leverer bedre kvalitet til prisen end Louis Latour!

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER