VINKASSEN

Mar

‘17

Sommelier

Kristine Slott Olsen

Det er nu alting springer ud og vore sæsonkalender siger nu første måned af foråret. 

Rabarber og radisser kommer frem og alle mennesker begynder at kigge frem, fra deres vinter hi. Det er nu de fleste af os ‘begynder’ at være sociale igen – gå en tur igennem København og se hvordan mange mennesker så småt begynder at samle sig på nogle af  vores lækre åbne områder. Mærk stemningen og lad dig rive med, det er forår – nyd det. 

Vinen i denne kasse er blandet efter både de sociale aspekter såvel som de tilgængelige råvarer: der er lidt til de friske salater, der er den nemme tilgængelige vin til de sociale aspekter – hvor der ikke altid hører mad sammen med og til de stadig lidt tungere middage med, måske den første bøf på kuglegrillen? 

Vinoplevelse jeg aldrig glemmer?

Jeg kan ikke huske navnet på vinen eller årgang, men personen, tid og sted. Jeg var helt grøn som tjener og vidste ikke engang selv hvad jeg ville endnu – jeg arbejdede som ufaglært tjener på Munkebjerg hotel i Vejle. Jeg var i Panorama restauranten og Sommerlien Orla Farmann var ’gammel far’ der arbejdede i Tree Top. Han kom ned en dag inden service med et glas vin og spurgte om jeg kunne lide det, svaret var bestemt nej! Efter service kom han ned med endnu et glas og spurgte igen, denne gang var svaret ja. For mig 2 vidt forskellige glas, men virkeligheden var før og efter dekantering. Kend din vin, håndter den korrekt og hav respekt for dens oprindelse og din vinoplevelse vil blive måske komplet om ikke andet forhåbentlig optimal. Det er en oplevelse, jeg under alle og det der gav mig det første blod på tanden i denne branche.

Vinområde jeg fortrækker for tiden?

Den var straks værre, jeg er blevet svært glad for Jura de sidste par år - de saftige røde med f.eks. Pulsard eller de lidt oxiderede hvide. Der er også de lidt letter tilgængelige mousserende og jeg synes prisen matcher godt med det produkt du får!

Vinbaren jeg altid vender tilbage til?

I stedet for at nævne den bar jeg altid vender tilbage til vil jeg fortælle hvor jeg har tænkt mig at tilbringe hele min sommer – Ancestrale. En ny vinbar der åbnede i Februar, det er 3 unge fyre med et lækkert vinkort og en god atmosfære, det er her jeg har tænkt mig at bruge alle mine penge og drikke min vin resten af året!

1 fl.
Cava Petit Albet i Noya
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
-
Albet i Noya
Penedés
Spanien
75 cl.
0%
Pris (1 fl.):
DKK 120

Om Vinen

Lækker økologisk Cava produceret på de klassiske Cava-druer: Xarel·lo, Macabeu og Parellada. Alle druer er høstet i hånden og derefter gæret i 26 dage ved 15 grader. Anden gæring ved 16 grader efter den traditionelle "Champenoise" metode. Lagret i flasken i 12 måneder før degorgering. Som noget unikt for Cava i dette prisleje er degorgeringsdatoen trykt bag på for flasken, så man altid kan se, at man står med en frisk flaske. Frisk, ren og sprød Cava, der med sine fine raffinerede bobler er yderst charmerende. Kan både bruges som aperitif, men den har også krop og syre til at matche f.eks. det asiatiske køkken, hvor boblerne vil rense efter de stærke krydderier. Vi anbefaler at servere vinen ved 6-7 grader indenfor 24 måneder fra degorgering.

Om Producenten

Vingården stammer helt tilbage fra 1903 og var i 1972 den første vingård i Spanien til at omlægge alt arbejdet i marken til økologi. I dag ejer Albet i Noya hele 210 hektar, men kun 80 hektar er beplantet med vinstokke - de resterende 130 hektar består hovedsageligt af skov for at bevare en høj biodiversitet i området. Udover de 80 hektar vinmarker købes der samtidig lidt druer fra andre små økologiske vingårde i området, til markedets højeste priser for at opretholde den høje kvalitet. I dag er flere af markerne omlagt til biodynamik, med forventning om at alle 80 hektar kan dyrkes på denne måde indenfor 10-12 år. Alle vine fra Albet i Noya er økologisk certificerede.

1 fl.
Albet Noya El Fanio
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2015
Albet i Noya
Penedés
Spanien
75 cl.
0%
Pris (1 fl.):
DKK 159

Om Vinen

100% Xarel·lo fra en lille skråning bestående af 8 terasser og samlet under 2 hektar, alle vinstokkene er plantet tilbage i 1948 af Epifanio Sarda – El Fanio. Dyrket biodynamisk siden 2005. Old-School tilgang i kælderen, gæring på det naturlige gær og lagret 6 måneder i små cementtanke formet som et æg, der lader vinen trække vejret og være i konstant bevægelse/kontakt med gærresterne m.m. i bunden af tanken. Efterfølgende er vinen lagret 2-3 måneder i akaciefade. Fremragende og fornem ren aroma præget af nuancer af bl.a. fennikel, estragon, honning, hvid peber og æble. Smagen er frisk og saftig, men det er vinens tekstur man virkelig falder for. Helt fin, ren og delikat frugt med en tekstur ala. fornem hvid Loire, f.eks. Saumur eller Savennières. Fremragende vin til f.eks. stegt og grillet fisk/skaldyr, tapas, charcutteri, lyst fjerkræ eller faste ost. Vi anbefaler at servere vinen ved 8-10 grader og den bør nydes indenfor 8-10 år fra høst. Det er kun i Spanien man kan lave en så ren og terroirpræget vin til en så ydmyg pris!

Om Producenten

Vingården stammer helt tilbage fra 1903 og var i 1972 den første vingård i Spanien til at omlægge alt arbejdet i marken til økologi. I dag ejer Albet i Noya hele 210 hektar, men kun 80 hektar er beplantet med vinstokke - de resterende 130 hektar består hovedsageligt af skov for at bevare en høj biodiversitet i området. Udover de 80 hektar vinmarker købes der samtidig lidt druer fra andre små økologiske vingårde i området, til markedets højeste priser for at opretholde den høje kvalitet. I dag er flere af markerne omlagt til biodynamik, med forventning om at alle 80 hektar kan dyrkes på denne måde indenfor 10-12 år. Alle vine fra Albet i Noya er økologisk certificerede.

1 fl.
Trapadis Rasteau Tradition
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2013
Domaine du Trapadis
Rhône
Frankrig
75 cl.
0%
Pris (1 fl.):
DKK 159

Om Vinen

70% Grenache, 10% Carignan, 10% Mourvèdre og 10% Syrah fra minimum 30 år gamle vinstokke i det lille område Rasteau. Som alle Trapadis marker dyrkes de efter økologisk forskrifter og hvad angår kompost anvender de bl.a. flere af de biodynamiske principper. Syrah gærer for sig selv pga. den tidligere modning i marken, resten gærer sammen og kun ved brug af det naturligt fremkomne gær på druerne. Vinen lagrer ca. 8 måneder i cementtanke inden den kommer på flaske. Rig og intens aroma med nuancer af bl.a. mørke bær, tobak, mørk chokolade og garrigue. Mørk og mineralsk frugt dominerer i smagen, der har en stor og fast struktur med markante tanniner i eftersmagen. Dette er vin der vokser i selskab med solid mad som f.eks. braiseret kød, bøf bearnaise eller måske en klassisk cassoulet. Serveres vinen i det selskab på tallerkenen, så er her en herlig rustik vinoplevelse.

Om Producenten

Domaine du Trapadis historie går helt tilbage til 1850, men siden 1996 har Helen Durand haft hele kontrollen over domainet. Domainet er beliggende i Rasteau, og drives økologisk. Domaine du Trapadis laver flotte vine med race og med stor respekt for områdets terroir. De har beplantet 23 hk og vinstokkene er i gennemsnit 35 år. Helen Durands fik allerede sit internationale gennembrud med årgang 1998, og er blevet rost til skyerne af både La Revue du Vin de France og Robert Parker, der kalder Helen Durand "one of the up and comming stars of Rasteau".

2 fl.
Soucherie Anjou Rouge
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2014
Château Soucherie
Loire
Frankrig
75 cl.
0%
Pris (1 fl.):
DKK 160

Om Vinen

90% Cabernet Franc og 10% Grolleau, hvor vinstokkene står i et terræn, der er meget rigt på grus og skiffer. Gæret på det naturlige gær og lagret ca. 8 måneder i store gamle egetræsfade. Klassisk Loire Cabernet Franc aroma med bl.a. hyldebær, ribs og urter. Smagen er præget af en meget mineralsk rød frugt og et urtet aftryk i eftersmagen. Herlig rustik rødvin der passer perfekt til f.eks fjerkræ med intens sauce. Vi anbefaler at servere vinen ved 13-14 grader.

Om Producenten

Château Soucherie er et af de smukkeste små vinslotte i Frankrig. Fantastisk smuk og klassisk arkitektur og beliggende mellem vinmarkerne på skråningen mod floden Layon. Her lige syd for byen Angers og langs med Loire-dalen finder man et unikt terroir for især Chenin Blanc, men også for Cabernet Franc i Anjou. I dag står Roger Beguinot i spidsen for Soucherie, med den unge Thibaud Boudignon som ansvarlig for Soucheries overgang til 100% økologisk drift. De 36 hektar er hovedsageligt beliggende i Coteaux du Layon, Anjou og en smule i Savennieres. Château Soucherie hører i dag til den absolutte elite i dette lille kultområde.

1 fl.
Barale Barbera Castle
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2015
Fratelli Barale
Piemonte
Italien
75 cl.
0%
Pris (1 fl.):
DKK 189

Om Vinen

Druerne til denne flotte og traditionelle Barbera vin kommer fra 2 hektar ved Castellero vinmarken. Farven er rubinrød. Duften er karakteristisk af modne røde frugter og blommer. Smagen er frugtig, intens og mellemfyldig og velafbalanceret. Eftersmagen er tør og med en behagelig syre. Drik den til rødt kød, råbuk, pølser og pikante oste. Lagringspotentiale er 3 til 5 år.

Om Producenten

Vinhuset Azienda Agricola Fratelli Barale blev grundlagt i 1870 af Francesco Barale, dengang allerede ejer af Barolo-vinmarker i Castellero, Preda, Bussia og Costa di Rose områder, hvor produktionen af de velkendte Langhe vine, især Barolo, begyndte. Den nuværende indehaver, Sergio Barale, ejer 20 ha. af de prestigiøse vinmarker beliggende i de idylliske Langhes bakker. Familien Barale bor stadig i det oprindelige familiehus.

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER