Om Vinen
100% Grenache fra økologisk dyrkede vinstokke med en gennemsnitsalder på +35 år, nogle helt tilbage fra 1922! Efter druerne er blevet presset er mosten stabiliseret ved 10 grader i 24-36, afhængig af årgangen, for at opnå den reneste saft muligt. Herefter hældes mosten på store cementkar, hvor gæringen sker ved den naturligt fremkomne gær. Den senere malolaktiske gæring starter meget langsomt i et reduktivt miljø, beskyttet af vinens naturlige indhold af CO2. Vinen er nænsomt filtreret inden den er tappet på flaske. Vinen står flot i glasset med en mørk dyb rød kerne. Intens og klassisk Grenach- aroma med nuancer af bl.a. sød lakrids, peber, blæk og mørke bær. Koncentreret og frugtdrevet smag med moden syre og markante tanniner, der kalder på et sammenspil med solid mad på tallerken. Et oplagt match til f.eks. braiseret og grillet kød. Vi anbefaler at servere vinen ved 15-16 grader og den kan under gode forhold gemmes op til 7 år fra høståret. Vinmager Helen Durand har for alvor været med til at få Côtes du Rhône tilbage i det fine selskab og det er disse økologisk certificerede vine et flot bevis på.
Om Producenten
Domaine du Trapadis historie går helt tilbage til 1850, men siden 1996 har Helen Durand haft hele kontrollen over domainet. Domainet er beliggende i Rasteau, og drives økologisk. Domaine du Trapadis laver flotte vine med race og med stor respekt for områdets terroir. De har beplantet 23 hk og vinstokkene er i gennemsnit 35 år. Helen Durands fik allerede sit internationale gennembrud med årgang 1998, og er blevet rost til skyerne af både La Revue du Vin de France og Robert Parker, der kalder Helen Durand "one of the up and comming stars of Rasteau".