"Smag på Italien" er temaet for månedens smagekasse.
Vi kan rigtig godt lide italienske vine i Danmark, og det hænger måske sammen med, at mange af os har gode minder fra ferier og rejser til Italien. Det italienske køkken er fantastisk, og det har vi virkelig også taget til os.
Jeg har fundet seks spændende vine, som tager os lidt med rundt i de forskellige regioner, og så har jeg koblet lidt retter på, som jeg synes passer godt til.
Terre di Sant'Alberto Prosecco Rosé er en klassisk apéritif-vin fra det nord-østlige Italien, som fungerer rigtig godt med tørret skinke, frisk ost og grissini med tappenade.
Franz Haas Pinot Grigio kommer fra Alto Adige i det nordligste Italien og her laves der noget af det sprødeste Pinot Grigio man kan opdrive. Jeg elsker at drikke den her type vin til forskellige antipasti som fx pølser, oste, oliven og godt brød, men det fungerer også super godt med fx cremede grønsagssupper.
Il Borro Borrigiano Organico Valdarno di Sopra, DOC er en lille Supertoscaner og kan bruges til mange forskellige ting. Det er frugten som har hovedrollen, så derfor synes jeg, at den er lækker til lyse retter med kalvekød eller gris. En god kalveculotte lavet i sousvide med rodfrugter kunne være et godt bud.
Donna Marzia Primitivo er en rigtig crowd pleaser og fylder munden med blød rund frugt. Jeg fik braisserede svinekæber med gulerødder og kartoffelmos i weekenden og her ville den type vin fungere perfekt.
Barale Barolo (ØKO) kalder jo på mad, der kan spille op til den flotte vin. Jeg synes at svampe og især trøffel er noget af det mest fantastiske sammen med Barolo. En af mine hofretter er god pasta med tynde skiver af rød kalvemørbrad. Pastaen bliver cremet ind i en let sovs af fløde og tomat og så med masser af stegte løg og svampe. Til sidst kan man tilsætte lidt friske cherrytomater, når man tager retten af varmen.
Zanoni Amarone Valpolicella MonteZovo er en klassisk Amarone, men markerne ligger lige op til Dal Forno, som i mine øjne laver de allerbedste vine i området. Mange af markerne er nordvendt og det betyder længere modningstid og mere syre, som jeg sætter stor pris på i Amarone. Mad og Amarone kan godt være lidt af en udfordring fordi vinen er ret rig på alkohol, men jeg synes at udskæringer af oksekød med rigtig meget fedtmarmorering kan bære sådan en vin. Gerne med hjemmelavede fritter og så en kombination af Bearnaise og Rødvinsauce.
Rigtig god fornøjelse :-)
David
Terre di Sant'Alberto Prosecco Rosé er en klassisk aperitif vin fra det nord-østlige Italien som fungerer rigtig godt med tørret skinke, friskost, grissini med tappenade og andre klassiske snacks. Vinen er lavet efter Champagne Metoden på Glera / Prosecco 85% og Pinot Noir 15% Det er en frisk og frugtig vin med let syre og lidt tropiske noter af fersken og citrus. Fungerer rigtig godt med tørret skinke, frisk ost og grissini med tappenade.
Terre de Saint Alberto er en lille familie drevet vingård på blot 10 ha. Isabella Bisol er anden generation og står for både arbejdet i markerne og i kælderen. Ambitionen er ikke at lave noget som man behøver tænke så meget over, men som man gerne vil have et ekstra glas af.
100% seriøs og dyb Pinot Grigio fra Franz Haas' marker i Montagna. Vinificeringen Vinen gærer på det naturlige gær i både ståltanke og store 50 hektoliter egetræsbeholdere, hvor den får lov at hvile i selskab med gærresterne, inden den flaskes og efter 3-4 måneder frigives. Aroma og smag Den færdige vin er tør med en flot strågul farve med grønne reflekser. Aromaen er indsmigrende med bl.a. mandariner, honningmelon, pink lady-æbler samt en underliggende kompleksitet af urter, friskplukkede mandler og våde sten. Prøv den til forskellige antipasti som fx pølser, oste, oliven og godt brød, men det fungerer også super godt med fx cremede grønsagssupper.
Franz Haas har siden 1880 produceret vin i de samme gamle kældre i Bolzano i de sydlige alper og dengang som nu et familieejet foretagende - i dag med en ny generation af Franz Haas bag roret. Efter Franz Haas seniors død i sommeren 2022 er vinhuset nemlig gået videre til hans søn. Heldigvis hedder han det samme, og det bliver vinene også ved med at gøre! Norditaliens højeste vinmarker Franz Haas' små 50 hektar vinmarker ligger alle på skråninger, i særdeleshed på Cislon-bjerget fra 240 og i dag helt op til 1150 meters højde, hvor druer som Pinot Gris, Riesling, Gewürtztraminer og - siden 1986 - Pinot Nero har skabt grobund for nogle af Norditaliens fineste vine på tidligere ukendte druesorter for italienerne. Fokus er i udtalt grad på at holde udbyttet af druer lavt i bytte for en høj smagskoncentration, og dyrkningen foregår i dag med minimal sprøjtning ud fra et øget fokus på biodiversitet og bæredygtighed.
Il Borro Borrigiano er i bogstaveligste forstand en håndplukket Valdarno di Sopra-specialitet, hvor man har tradition for at blande franske og italienske druesorter. Kombinationen af Merlot (40%), Syrah (35%) og Sangiovese (25%) er således ikke den hyppigst sete, men det skal ddu ikke lade dig narre af... Vinificering Helt unikt for en rødvin har mosten fra de tre druesorter hver især koldgæret i store egetræsbeholdere, og den færdige vinen har allerede her opnået en slags voksen autoriet, som ikke mindskes af efterfølgende 10 måneders fadlagring. Aroma og smag Voksenhed til trods er den færdige vin ikke færdig med at lege, og i næsen fremstår aromaen nærmest med en hudløs ærlighed, som var den leveret af et barn. Hvis du selv har prøvet at klatre op i et kirsebærtræ med næsen begravet i de plukkemodne, dybrøde bær, kan du nok begynde at tænke dig til, hvad der venter dig af vinen. Det samme, med det nærliggende blommetræ samt den noget mindre brombærbusk nedenfor - og så skal du bare krydre oplevelsen med friske krydderurter fra middelhavsområdet, sågar lidt læder, ingefær og friskkværnet, hvid peber. Også på tungen skinner livhligheden igennem med de obligatoriske, langt fra overgjorte tanniner, en forførende frugtsødme og en saftig frugtsyre. En god kalveculotte lavet i sousvide med rodfrugter kunne være et godt bud. Eller en klassisk Osso Buco. Når den ligger i din kælder, kan den i øvrigt sagtens blive liggende i 10 år fra høståret, og når tiden oprinder, anbefaler jeg at servere den ved 15-17 grader.
Il Borro landsby og landejendom har været ejet af modeskaberen Salvatore Ferragamos familie siden 1993 og er beliggende 40 minutters kørsel syd for Firenze. De har stået for en omhyggelig genopbygning af middelalderens by og tilhørende bygninger, så det i dag fremstår fantastisk smukt og eksklusivt. De driver såvel vinhus som hotel på adressen. Vinhuset, samt tilhørende hoteller og agriturismo, har et samlet areal på 700 ha. Der har været dyrket vin på Il Borro siden 1760 og Il Borro årgang 2018 fik hele 97 point af- James Suckling
85% primitivo, 10% Malvasia Nera og 5% Cabernet Sauvignon er ikke hemmeligheden men så kernen til at begribe fundamentet bag denne syditalienske rødvin fra Salento i Puglia-regionen, du ved, helt nede ved hælen af den italienske støvle. I Puglia har man en rig kulturhistorie, og så har man på disse kanter opbygget en stolt tradition for at lave varmfrugtede og krydrede vine til yderst medgørlige priser... Vinificering Disse karaktértræk passer ikke mindst på denne vin, der er gæret i rustfri ståltanke og sidenhen har lagret over 12 måneder på cementtanke, hvilket sikrer en fantastisk fin balance med en (for dette område) behersket alkoholprocent. Aroma og smag Donna Marzia Primitivo emmer med andre ord af moden frugt, herunder søde kirsebær samt tørrede urter og en smule vanilje. På tungen er vinen rund og silkeblød. Syren er frisk for området, og tanninerne giver fylde snarere tørhed, hvilket gør den sjov at drikke og nem at holde af. Serveringsforslag Braisserede svinekæber med gulerødder og kartoffelmos.
Zecca-familien har leveret vin fra den Syditalienske hæl til de nordlige himmelstrøg siden 1600-tallet. Faktisk er Conti Zecca Italiens anden ældste registrerede vinhus. Kun Brunello producenten Banfi er ældre. I 1935 stod et helt nyt vinhus klar, og de kunne påbegynde produktionen af kvalitetsvin som de første i Syditalien. I dag leverer de med mærket Donna Marzia flotte vine til exceptionelt skarpe priser, bl.a. den populære Primitivo, som passer perfekt til de fleste smagsløg.
Fratelli Barale er blandt områdets mestre, når det kommer til Barolo i den helt traditionelle men også umiddelbare stil, hvor frugten er i højsædet og 90'ernes kærlighed for nye egetræsfade er en fjern illusion. Dyrkning og vinificering Vinen her er i sagens natur lavet på 100% økologisk Nebbiolo, der dyrkes på Bussia-, Cannubi- og og Castellero-vinmarkerne i Barolo. I vinhuset er gæringen foregået i 50 hl. fade med to års efterfølgende lagring i 15-30 hl. slavonske egetræsfade samt yderligere to år i flaske, hvor den endnu unge vin har kunnet samle sig og få blødgjort de hårdeste kanter inden frigivelse. Aroma og smag Dermed opnås arketypisk Barolo-aroma med nuancer af bl.a. jordbær, roser, mentol og flint. Smagen er ligeledes helt klassisk for området med flot balance i den elegant røde, sødmefulde og dog stringente frugt, hvor Nebbiolo-druens markante tanniner optræder forholdsvis venligt, mens den friske frugtsyre gør vinen saftig og indbydende allerede som relativt ung. Serveringsforslag Trods den relative venlighed anbefaler vi at hælde vinen på karaffel et par timer inden du serverer den, helst ved 17-18 grader. Og så smager den altså bare rigtig skønt til oksesteg og vildt serveret med svampesauce. Også i kødfri alternativer kan det svare sig at lade alskens svampe indtage de centrale positioner. En af mine hofretter er god pasta med tynde skiver af rød kalvemørbrad. Pastaen bliver cremet ind i en let sovs af fløde og tomat og så med masser af stegte løg og svampe. Til sidst kan man tilsætte lidt friske cherrytomater når man tager retten af varmen.
Barale di Sergio Barale Azienda Agricola Fratelli Barale er grundlagt i 1870 af Francesco Barale, der dengang allerede ejede parceller på Barolo-vinmarkerne Castellero, Preda, Bussia og Costa di Rose. Det er fra disse historiske områder og marker, produktionen af de velkendte Langhe-vine og Barolo tog sin begyndelse, og Barale har dermed været med hele vejen. Med historien in mente har generationerne gået deres gang. Ejeren af de prestigiøse vinmarker hedder i dag Sergio Barale, som med det ene ben dybt plantet i fortiden formår at holde blikket fast rettet fremad mod udviklingen i resten af verden. De 20 hektar af idylliske bakker dyrkers i dag økologisk, og familien Barale bor stadig i det oprindelige familiehus. Her formår de med deres nutidige viden om vinteknik at forene dette med områdets og familiens lange traditioner i overbevisende stil.
Mørk og saftig Amarone med god struktur og et stort smagsspektrum! Zanoni er klassisk Valpolicella på den der måde, hvor man ikke er bange for at holde igen med de mange indtryk fra de delvis tørrede druer, der kendetegner denne eftertragtede vintype. Duft og smag er dermed robust med rosiner, svesker og kirsebær samt modne nuancer af bitter blomme, mørk chokolade, læder og ristede julekrydderier. Smagen er varm og robust mede både frugtsødme og tørstof fra tanninerne. Samtidig er den elegant med en velafbalanceret og langvarig eftersmag, der er rund, blød og potent men også har den rette syre til at skabe balance og harmoni. Denne Amarone er derfor yderst tilfredsstillende og nem at drikke trods et på papiret højt alkoholindhold (16,5%) Mad og Amarone kan godt være lidt af en udfordring fordi vinen er ret rig på alkohol, men jeg synes at udskæringer af oksekød med rigtig meget fedtmarmorering kan bære sådan en vin. Gerne med hjemmelavede fritter og så en kombination af Bearnaise og Rødvinsauce.
Zanoni familien har i over 100 år dyrket vinmarker i Valpolicella-regionen og solgt druer til områdets bedste vinmagere. Siden 1998 har familien dog selv produceret vin fra de 6,5 hektar. Pietro Zanoni har som den første i familien uddannet sig til ønolog og har bl.a. stået i lære hos den legendariske vinmager Dal Forno, der er pioner i Valpolicella indefor den moderne stil, hvor fokusset er på høj koncentration og ekstrakt. Vinene laves med respekt for naturen efter de økologiske forskrifter og filosofien bag vinene bygger på, at vinene først og fremmest laves i marken og ikke i kælderen. Stilmæssigt læner Pietro Zanoni sig kraftigt op af sin læremester Dal Forno.
