Om Vinen
Boekenhoutskloofs Wolftrap-vine henter deres navn fra en fælde, som Marc Kent en dag opdagede nær vingården. Den var blevet bygget af de tidlige pionerer i Franschhoek, som et værn mod dalens vilde dyr. Wolftrap-vinene kendetegnes ved en kolossal ekspressivitet, en slags vinøs vildskab om man vil det, som er vinseriens navn værdigt. Wolftrap Rosé fremstilles af Cinsault, Syrah og Grenache Nor, en druesammensætning som er typisk for rosévine fra Rhonedalen. Vinen har en imponerende dyb, pink farve, og en frugtig bouquet af bær. Smagen er frugtig, frisk, sprød og slutter i en tør finish. The Wolftrap Rosé er i kraft af dens friskhed og tørre finish velegnet som ledsager til mad eller som aperitif.
Om Producenten
Vingården Boekenhoutskloof (udtales Buk-n-howds-klof og betyder bøgetræ) ledes af Sydafrikas måske mest talentfulde vinmager, Marc Kent. Takket være massive kvalitetsinvesteringer og Marcs perfektionisme leverer vingården en stribe fabelagtige vine. I Robert Parkers vinbibel, Wine Buyers Guide, var Boekenhoutskloof den eneste sydafrikanske vingård, som opnåede de maksimale fem stjerner.