Om Vinen
Lækker, elegant og saftig vin på 100% Sangiovese fra et udvalg af vinmarker i Montalcino, der er i øvrigt er berømt for de store Brunello-vine. 'Ilex' er naturgæret, altså uden tilsætning af gærkultur, og har efterfølgende tilbragt tre måneder i ståltank inden aftapning. På den måde imødekommer Caprili deres eget ønske om en ung, umiddelbar og imødekommende hverdagsvin, hvor Sangioviese-druen får lov at tale sit eget charmerende sprog uden at skulle ligge årevis i kælderen først. Her er skønne aromaer af urter, jordbund, modne mørke bær og krydderier, der får følgeskab af tannin og frugtsyre på tungen. Dermed er Ilex god som madvin, ikke mindst til italienske klassikere tilberedt med de lokale sammensætninger af urter. Sæt den f.eks. på bordet, når aftensmaden står på pasta, pizza, carpaccio eller diverse kødretter, og servér den inden for sine første 8 leveår ved 13-15 grader.
Om Producenten
Vinhuset Caprili råder over 58 hektar i det sydvestvendte område af kommunen Montalcino, men det er kun de bedst beliggende 15 hektar, der er tilplantet med vinstokke. Sangiovese Grosso bliver dyrket på 13,5 ha for Brunello di Montalcino DOCG og Rosso di Montalcino DOCG. Trebbiano, Malvasia og Vermentino på 0,8 ha på jord for S. Antimo Bianco DOC, mens Moscadello gror på de resterede 0,7 ha til at producere vinen af samme navn. Til vinhuset hører også en olivenlund på 4 ha, hvorfra der bliver produceret en excellent ekstra jomfru olivenolie. Caprili har siden 2004 været anset som en af de absolut bedste producenter af Brunello i den klassiske stil, og naboskabet til berømte Casse Basse fornemmes i vinenes stil. Vinene er i store årgange allerede er en nydelse som unge men rummer også et enormt lagringspotentiale.