VINKASSEN

Jun

‘19

Sommelier

Peter Madsen

Peter Madsen har 10 års erfaring fra den danske vinbranche og har derfor stiftet bekendskab med et hav af vine fra hele verden.  

Min passion for vin er stor og bred, mest af alt pga min nysgerrighed i forhold til nye markeder og udvikling. Men på trods af min nysgerrighed så vælger jeg som oftest de klassiske distrikter og vine med alder når jeg skal nyde et særligt glas. Derfor har jeg sat mig for at sammensætte en smagekasse, som bærer bræg af dette. Med 3 klassiske distrikter som Rhone og Bordeaux i Frankrig og Piemonte fra Italien, og dertil vine som har fået lidt alder i gode årgange. Vinene er alle drikkemodne nu og behøver derfor ikke yderligere lagring.

Cotes Du Rhone Village fra Domaine de la Jérôme i årgang 2012 fremstår elegant og rank, og virker mere harmonisk i forhold til den helt friske årgang. Vinen egner sig godt til fjerkræ, gerne fugle vildt samt kalvekød. Producenten Domaine des Amourers med deres Vacqueyras Signature i årgang 2013 er en af de absolutte stjerner i området. Vinen er kendetegnet ved en indtagende aroma af mørk bærfrugt, nuancer af blomme, sveske, trøffel og lille strejf af peber, som passer glimrende med rødt kød, dyre vildt men også modne oste.

De 2 vine fra Bordeaux kommer fra samme ejer nemlig Domaines Fabre. Her er udvalgt Château Lamothe-Cissac 2010 samt Château La Tonnelle 2010. Disse vine er særligt udvalgt for at vise forskelligheden på trods af samme årgang og samme ejer. Château Lamothe-Cissac 2010 anses for at være Domaines Fabre´s flagskib af vinslotte. Vinen har en intens solbærfrugt i bouqueten. Smagen er rig og samtidig elegant som følge af alderen som vinen har fået. Château La Tonnelle har de seneste år gennemgået en voldsom udvikling og niveauet er tårnhøjt. Vinen byder på en dejlig bouquet med masser af sort frugt og en anelse vanille fra egefadslagringen. Vinen har masser af saft og kraft og en finesse. Igen får alderen vinen til at fremstå mere elegant, eftersom den unge frugt er aftaget en smule. Begge vine egner sig perfekt til oksekød, dyrevildt, fuglevildt og modne oste.

Fra Piemonte Italien har jeg valgt to vine. Begge vine kommer fra Cantina Terre del Barolo som er et kvalitetskooperativ med 650 ha. vinmarker i nogle af de bedste områder. Cantina Terre Del Barolo ønsker at gøre det muligt for den almene vinkøber at få adgang til top enkel marks vine, hvilket de beviste med deres første vin. Monvigliero er en lille mark på blot 1,12 ha. Vinen har en flot granatrød farve med ravtoner i kanten, en indtagende duft af mørke røde bær, mørk chokolade, trøffel og mokka. Vinen vil begejstre barolofans med sin elegante smag og vinen indeholder netop den kraft og elegance som gør Barolo unik i vinverdenen. Vinen egner sig perfekt til kødretter, pastaretter, risotto. 

Roero Arneis 2017 Cantina Terre del Barolo er fra Piemonte DOCG området Roero på venstre bred af Tanero floden. Den dyrkes på den grønne drue Arneis som ligger navn til vinen af samme navn. Druen dyrkes ikke andre steder i Italien og var næsten forsvundet men takket være fornyet interesse i hvidvine i Piemonte, er vinen i dag en populær hvidvin, som dens største fans har givet kælenavnet 'hvid Barolo'. Terre del Barolo laver med deres Arnero et skoleeksempel på Roero Arneis; en let, blød, aromatisk og frugtig hvidvin med medium syre. Vinen egner sig perfekt til et glas på terrassen, som aperitif til snacks og til milde retter med pasta, risotto, fisk og grøntsager.

1 fl.
Roero Arneis
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2017
Terre del Barolo
Piemonte
Italien
75 cl.
14%
Pris (1 fl.):
DKK 110

Om Vinen

Fra Piemonte DOCG området Roero på venstre bred af Tanero floden, dyrkes den grønne Arneis drue som ligger navn til vinen af samme navn. Druen dyrkes ikke andre steder i Italien og var næsten forsvundet men takket være fornyet interesse i hvidvine i Piemonte, er vinen i dag en populær hvidvin, som dens største fans har givet kælenavnet 'hvid Barolo'. Terre del Barolo laver med deres Arnero et skoleeksempel på Roero Arneis; en let, blød, aromatisk og frugtig hvidvin med medium syre. Perfekt til et glas på terrassen, som aperitif til snacks og til milde retter med pasta, risotto, fisk og grøntsager.

Om Producenten

Barolo er kongen blandt Piemontes vine og berømt verden over. Produktionen er forholdsvis lille, og priserne ofte meget høje. Cantina Terre del Barolo er et kvalitetskooperativ med 650 ha. vinmarker i nogle af de bedste områder, så som Grinzane Cavour, Serralunga, Monforte d'Alba, Diano d'Alba, Barolo, Novello, La Morra, Verduno, Roddi og Castiglione Falletto. Hovedsædet ligger i en dal mellem de historiske Barolobyer Alba og Castignlione Falletto og man satser på de klassiske Piemontevine som Barbera, Nebbiolo Langhe, Dolcetto, Barbaresco og ikke mindst Barolo.

1 fl.
Côtes du Rhône Villages
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2012
D. de la Jérôme
Rhône
Frankrig
75 cl.
15%
Pris (1 fl.):
DKK 135

Om Vinen

Domaine de la Jèrôme ligger lige uden for landsbyen Séguret og er familiens mindste Domaine. Her laves frugtdrevne vine med fylde og karakter. I bouqueten er der masser af sort frugt med strejf af Provencekrydderier, smagen er fyldig og afbalanceret, en lille perle af en Rhônevin.

Om Producenten

Familien Bréchet har dyrket vin i Rhônedalen i 5 generationer og allerede i 1900 vandt man første guldmedalje i Paris. Familien var allerede på det tidspunkt pionerer idet de så mulighederne for at dyrke kvalitetsvin i stedet for kun oliven. Især den Sydlige del af Rhônedalen fascinerede med sine store muligheder og diversitet og familiedomainet blev udvidet gradvist med købet af Château Vaudieu i Châteauneuf-du-Pape i 1955, Domaine des Bosquets i Gigondas i 1963, Château Coulerette i Côtes de Provence i 1969 samt flere ejendomme i Lirac og Côtes-du-Rhône. Château Vaudieu er et rigtigt slot opført i 1767 og ligger i hjertet af Châteauneuf-du-Pape appellationen og er nabo til Château Rayas. Her ejer man ikke færre end 70 ha, som alle ligger sammenhængende rundt omkring slottet. Domaine des Boquets er fra 1644 og er ligeledes en historisk ejendom med 26 ha vinmarker i den Sydøstlige del af Gigondas området, ca. 300 m over havets område. Næsten alle marker ligger sammenhængende rundt om hovedbygningen. Både i Châteauneuf-du-Pape og i Gigondas har vinmarkerne har et enormt potentiale, og samarbejdet med den berømte ønolog Philippe Cambie har givet fornemme resultater siden 2003 med op til 94 points hos Robert Parker.

1 fl.
Château La Tonnelle
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2010
Château La Tonnelle
Bordeaux
Frankrig
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 160

Om Vinen

Vinen fra Château La Tonnelle er en klassisk Haut-Médoc med en dejlig bouquet med masser af sort frugt og en anelse vanille fra egefadslagringen. Vinen har masser af saft og kraft og en finesse, man normalt kun finder i Cru Classé vine. Fantastisk kvalitetsperformance i en eftertragtet klasse. Bordeaux årgang 2010 har som 2009 flot moden frugt, men har mere struktur og syre, hvilket ifølge eksperten Michel Rolland tyder på et højere lagringspotentiale end 2009. Mens årgang 2009 sammenlignes med årgang 1989, ligner 2010 mere årgang 1990.

Om Producenten

Ejer Vincent Fabre laver 4 slotsvine i Haut-Médoc: flagskibet Château Lamothe-Cissac, Château La Tonnelle, Château Le Chêne og Château Fonsèche samt en lille juvel i Margaux; Château Bellevue de Tayac. Vincent står i spidsen for Domaines Fabre og styrer alt fra mark til importør, hvilket er usædvanligt i dette berømte område. Vincents fader købte slottet i 1964, og siden har familien arbejder utrætteligt på at få marker og slot i topform. Samtidig er Vincent en engageret "vinpolitiker" som har siddet i bestyrelsen for sammenslutningen af Haut-Médoc producenter og har deltaget i udformningen af den nye lovgivning omkring Cru Bourgeois klassifikationen. Vincent er også ledende medlem af den kendte vinridderordenen La Confrérerie du Bontemps du Médoc. I sin sparsomme fritid er Vincent en passioneret maratonløber og formand for det berømte Marathon du Médoc.

1 fl.
Vacqueyras Signature
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2013
Amouriers
Rhône
Frankrig
75 cl.
14%
Pris (1 fl.):
DKK 160

Om Vinen

Signature er Domaine des Amouriers "almindelige" Vacqueyras, men der er bestemt ikke noget almindeligt ved kvaliteten. Vinen byder på indtagende aromaer af mørk bærfrugt nuancer af blomme, sveske, trøffel, mokka og et strejf af sort peber. Smagen er fast og velstruktureret og der er perfekt balance mellem frugt og tannin. En veritabel magtdemonstration fra Vacqueyras' topproducent.

Om Producenten

De første vinmarker på vingården blev planet helt tilbage i 1928. Den moderne æra indledes med Jocelyn Chudzikiewicz i 1979, der var en kvalitetspioner i Vacqueyras, men døde desværre alt for tidligt i 1997 i et færdselsuheld. Familien Chudzikiewicz giftede sig oprindeligt ind i ejerskabet, som i dag viderføres af Joscelyns børn og winemaker Patrick Gras og familie. Hans winemaker Patrick Gras fortsætter i dag arbejdet i samme ånd og er blevet lidt af en personlighed i området. Der satses hårdt på topkvalitet med streng drueselektering, separate vinifikationer af druetyper og parceller. Domaine des Amouriers er i dag anerkendt som den førende producent af Vacqueyras (naboappellationen til Chateauneuf- du-Pape og Gigondas).

1 fl.
Château Lamothe-Cissac
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2010
Lamothe-Cissac
Bordeaux
Frankrig
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 160

Om Vinen

Vincent Fabres flagskib, Château Lamothe-Cissac Haut-Médoc, er en lille perle af et slot i hjertet af Cissac, blot et stenkast fra 1. Cru slottet Château Lafite- Rothschild. Flagskibsvinen er baseret på Cabernet Sauvignon samt en mindre mængde Merlot og Petit Verdot. Der er masser af intens solbærfrugt i den elegante bouquet. Smagen er rig og intens med en lang saft- og kraftfuld finish. Château Lamothe-Cissac er år efter år et af de bedste køb fra Haut-Médoc. Vinen laves også i en endnu mere koncentreret "Vieilles Vignes" udgave fra slottets ældste vinstokke på omkring 70 år med ekstra lang fadlagring. På Cru Classé niveau men til langt under prisen.

Om Producenten

Ejer Vincent Fabre laver 4 slotsvine i Haut-Médoc: flagskibet Château Lamothe-Cissac, Château La Tonnelle, Château Le Chêne og Château Fonsèche samt en lille juvel i Margaux; Château Bellevue de Tayac. Vincent står i spidsen for Domaines Fabre og styrer alt fra mark til importør, hvilket er usædvanligt i dette berømte område. Vincents fader købte slottet i 1964, og siden har familien arbejder utrætteligt på at få marker og slot i topform. Samtidig er Vincent en engageret "vinpolitiker" som har siddet i bestyrelsen for sammenslutningen af Haut-Médoc producenter og har deltaget i udformningen af den nye lovgivning omkring Cru Bourgeois klassifikationen. Vincent er også ledende medlem af den kendte vinridderordenen La Confrérerie du Bontemps du Médoc. I sin sparsomme fritid er Vincent en passioneret maratonløber og formand for det berømte Marathon du Médoc.

1 fl.
Barolo Monvigliero
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2011
Terre del Barolo
Barolo
Italien
75 cl.
14.5%
Pris (1 fl.):
DKK 220

Om Vinen

Monvigliero er en lille mark på blot 1,12 ha. Vinen har en flot granatrød farve med ravtoner i kanten, en indtagende duft af mørke røde bær, mørk chokolade, trøffel og mokka.. Vinen vil begejstre barolofans med sin elegante smag. Vinen indeholder netop den kraft og elegance som gør Barolo unik i vinverdenen.

Om Producenten

Barolo er kongen blandt Piemontes vine og berømt verden over. Produktionen er forholdsvis lille, og priserne ofte meget høje. Cantina Terre del Barolo er et kvalitetskooperativ med 650 ha. vinmarker i nogle af de bedste områder, så som Grinzane Cavour, Serralunga, Monforte d'Alba, Diano d'Alba, Barolo, Novello, La Morra, Verduno, Roddi og Castiglione Falletto. Hovedsædet ligger i en dal mellem de historiske Barolobyer Alba og Castignlione Falletto og man satser på de klassiske Piemontevine som Barbera, Nebbiolo Langhe, Dolcetto, Barbaresco og ikke mindst Barolo.

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER