VINKASSEN

Okt

‘23

Sommelier

David Ekberg

Efterår - vildt og svampe

Efteråret er min favoritsæson, fordi man virkelig kan få de helt store oplevelser, hvor maden og vinen hæver hinanden til et nyt niveau. Skoven bimler og bamler med svampe, modne bær, æbler, pærer og blommer. Fuglene hygger sig og det er sæson for vildt.

Svampe og Chardonnay er rigtig gode venner, så jeg har fundet to vidt forskellige vine på den verdensberømte drue. Matthiasson er klassens frække dreng i Napa og stilen er meget mere europæisk end man umiddelbart skulle tro.

Ampakama Chardonnay fra Argentina er en klassisk sydamerikansk vin, hvor der er fuld fart på det hele, og man får virkelig meget for pengene her. En af mine go-to retter i efteråret er stegte svampe a la creme med skalotteløg og lidt persille på smørristet hvidt brød. Ikke godt for kolesteroltallet, men utrolig godt for humøret. 

Syrah eller Shiraz, som de ofte kalder det i udlandet er fantastisk til hårvildt og Little Yering gemmer ofte på store smagsoplevelser, især når vinene får et par år på bagen. 

Selv om der var rigtig meget Pinot Noir i sidste måneds kasse, skal du ikke snydes denne måned, for er der noget der fungerer til efterårets smage, er det netop Pinot.
Prøv Pinot Noir fra østrigske Umathum sammen med Bryst af due med confiteret lår, puré af selleri, stegte karl johan svampe og en kraftig sauce med brombær. 

Står menuen på simremad eller udskæringer der kræver lidt mere tilberedning, passer de to sidste vine i kassen perfekt. Borsao laver en fremragende Joven på ren Garnacha som er super saftig og let krydret. Så er der jo Artadis Vinas de Gain, som er en deklassificeret Rioja fra en af de dygtigste vinmagere i verden. 

God fornøjelse med årets store efterårskasse!

1 fl.
Charonnay Lindavista
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2020
Matthiasson
Napa Valley
USA
75 cl.
13.5%
Pris (1 fl.):
DKK 440

Om Vinen

Chardonnay er ifølge Steve en af de sværeste druer I Californien: Det handler om balance mellem umodenhed og overmodenhed i druerne, Linda Vista Vineyard er beliggende i det vestlige Oak Knoll, et af de klassiske steder for chardonnay i Californien. Det var chardonnay fra naboen, der vandt ’Paris Tasting’ i 1976, hvor Californien for første men ikke sidste gang satte de traditionsbundne franskmænd til vægs. Heller ikke hos Matthiasson overlades noget til tilfældighederne: Linda Vista Vineyard høstes af intet mindre end fem omgange, hvoraf første badge bidrager med syre, stringens og mineralitet og de sidst høstede med fylde, krop og en kæmpe kompleksitet. I vinhuset presses så de drueklaser, saften gæres ved det naturlige gær og lagres så i neutrale, gamle egetræsfade. Her omrøres ca. halvdelen af fadene med jævne mellemrum (battonage), mens ca. 40% af fadene gennemgår malolaktisk gæring uden filtrering ved aftapning. Er man til smørfed, vanilledrevet chardonnay, er dette ikke det ideelle valg: Matthiasson Chardonnay handler om renhed, friskhed og moderat alkohol - en vin, der smager af, hvor den gror, og ikke hvordan den er blevet behandlet kælderen. Den underspillede duft afslører på den baggrund nuancer af bl.a. grønne æbler, melon, honning, fersken og appelsinskal, mens smagen handler om renhed og den silkebløde struktur. Den fine syre gør vinen læskende og elegant, og den ene tår afløser den anden, indtil bunden af flasken desværre alt for hurtigt viser sit drilske ansigt. Den er rigtig gode venner med svampe, fløde og rigeligt smør.

Om Producenten

Steve Matthiasson er først og fremmest landmand, og ud af hans arbejde i markerne kommer der noget fantastisk vin. I sine unge år studerede han filosofi men var besat af at dyrke grøntsager og lave mad, og færdig med filosofi blev han da heller aldrig. Hans filosofiske tanker om et etisk ansvar for hinanden og naturen fulgte ham på sin videre færd, da han i stedet fandt arbejde hos et konsulentfirma indenfor økologisk landbrug. I 1999 var Matthiasson med til at skrive bogen/manualen for økologisk landbrug i Californien, og han elsker stadig arbejdet som konsulent med andres udfordringer i deres marker. Siden 2003 har hans primære fokus dog været på familiens egne marker og vine, som han har passet lige siden. Dette gør han så godt, at han i 2014 blev kåret af John Bonné (San Francisco Chronicle) til årets vinmager i Californien. Matthiassons vine er altid forfriskende og komplementerer maden på tallerkenen på fornem vis. Stilen er fremadskuende og med til at tegne fremtiden for californisk vin langt fra stereotype Zinfandel, Chardonnay og Pinot Noir osv. Her laves bl.a. ren Pinot Meunier, Ribolla Gialla og Refosco som man ellers skal helt ud til de mindste, niche-prægede producenter langt fra de store appellationer i Frankrig og Italien for at finde i deres rene stil.

1 fl.
Ampakama Chardonnay
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2018
Casa Montes
San Juan
Argentina
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 118

Om Vinen

100% Chardonnay på håndplukkede druer, hvilket i sig selv er lidt af en sjældenhed i Argentina men altså ikke på disse mindre marker i San Juan-provinsen. Vinificering For at bibeholde vinens friske stil er den udelukkende vinificeret i ståltanke. Dernæst er den filtreret og tappet på flaske, hvor den er hvilet et halvt års tid inden den er vurderet klar til frigivelse. Aroma og smag Effekten er en frisk og harmonisk vin med et kraftfuldt frugtpræg af ananas, fersken, citrus og kamille. Smagen er frisk og saftig med en blød og harmonisk eftersmag.

Om Producenten

Casa Montes er grundlagt i 1992 af den spanske emigrant Don Fransisco Montes fra Andalusien. Markerne er placeret i Tulum-dalen ved brederne af San Juan-floden ca. 700 meter over havets overflade. Her er den årlige gennemsnitstemperatur 17 grader, men om sommeren er +40 grader ikke usædvanligt, hvorfor kunstvanding med smeltevand fra Andesbjergene er en nødvendighed. Den høje beliggende er vital for vinenes kvalitet, da de varme dage her afløses af kolde nætter, hvilket er med til at give vinene en flot naturlig syre, der gør dem friske og saftige. Her 20 år efter grundlæggelsen er Casa Montes i dag kendt som en af Argentinas sikreste kilder af fornemme vine til yderst fornuftige priser.

1 fl.
Shiraz
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2019
Yering Station
Yarra Valley
Australien
75 cl.
14.5%
Pris (1 fl.):
DKK 158

Om Vinen

En super introduktion til producenten Yering Station og kølig australsk Shiraz. Denne vin er et eksemplarisk udtryk af vinregionen Victoria, som ligger i den sydøstlige del af Australien. Denne vin er rig, saftig og imødekommende. Blommefrugter blandet med en række tørrede urter og krydderier. Silkeblød og alligevel fast, kraftfuld og alligevel indbydende.

Om Producenten

Yering Station er Victoria's første vingård placeret i 'hjertet' af Yarra Valley. De første vinstokke blev plantet i 1838 i dette område, hvor der ikke tidligere var dyrket vin. Denne historiske vinejendom blev købt af Rathbone-familien i 1996, som markerede begyndelsen på en ny æra med opførelsen af en state-of-the-art vingård og prisbelønnede vinturistmål. Vingården råder over ca. 270 ha fordelt på 4 parceller med primært Pinot Noir og Chardonnay, men også med druer som Cabernet Sauvignon, Shiraz og Sauvignon Blanc. Som en familie-ejet vingård er Yering Station blevet anerkendt for sit store engagement i fremstilling af vin af topkvalitet.

1 fl.
Unter den Teressen, Pinot Noir
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2019
Umathum
Burgenland
Østrig
14 cl.
75%
Pris (1 fl.):
DKK 580

Om Vinen

På den nordlige bred af Neusiedlersøen har Umathum denne gamle vinmark, der består af en masse smalle terrasser af vulkansk jord og granit. Det hele blev genplantet med Pinot Noir i midten af 90'erne og dyrkes i dag biodynamisk. Endvidere er druerne høstet i hånden og gæret ved det naturlige gær i cementtanke og lagret 12 måneder i en blanding af franske og østrigske egetræsfade (50% nye). Herefter er vinen hældt på flaske uden foregående filtrering og har så hvilet 24 måneder i flasken før frigivelsen. Meget delikat, lys og imødekommende aroma i form af hindbær, blåbær, flødekarameller og et let grønt og krydret element fra den høje procentdel af hele drueklasser (stilke). På tungen går den lysrøde frugt igen og møder desuden et røget præg i den i øvrigt silkebløde eftersmag, der med en saftig frugtsyre, lette tanniner og en for Pinot Noir ideel alkoholmængde på 13% giver en vinen en vis pondus og alligevel let drikbarhed. Nyd den sammen med fjerkræ, svampe, bær og godt selskab.

Om Producenten

Indtil midt i 70'erne leverede familien Umathum deres druer til det lokale kooperativ nær Neusiedlersee i Burgenland ved Østrigs østligste grænse. I 1985 tog Josef Umathum så over, og vinhuset har siden da bevæget sig op i den absolutte top hvad angår østrigske rødvine. De 30 hektar er således overvejende beplantet med de lokale St. Laurent og Blaufränkisch samt den noget videre kendte Pinot Noir fra skifer-, kalk-, ler- og grusholdige marker på begge sider af Neusiedlersøen. Som noget unikt i Burgenland dyrkes Umathums Pinot Noir og Blaufränkisch på gamle terrasser grundlagt af Cistercienserordenen tilbage i 1200-tallet - Gennem århundreders vindyrkning fandt de frem til de bedst egnede områder, og det er de stadig den dag i dag. Uanset markens lokation dyrkes alt i dag efter Rudolf Steiners biodynamiske principper, alt høstes i hånden, og filosofien om minimal indblanding i naturens processer fortsætter i vinhuset, hvormed smagen af de anvendte druer og deres omgivelser fremstår med den højest tænkelige renhed og præcision. "Vital soil and alert plants lead us on the right path and give us the necessary inspiration that we need not only for our vineyards, but for our personal relationship." - Josef Umathum

1 fl.
Tinto Selección Joven
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2020
Borsao
Campo de Borja
Spanien
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 99

Om Vinen

Borsao Tinto Selección er en af vores spanske rødvine med det mest imponerende CV! Vinen kommer nemlig fra et af Spaniens mest succesfulde vinhuse over flere årtier, der igen og igen bliver rost til skyerne af Robert Parker, når han gentager, at Borsao står bag nogle af verdens bedste vine til prisen. Fra tidligere at have været et blend, er Tinto Selección i dag en ren varietalvin på den indfødte Grenache-drue, der i Spanien går under navnet Garnacha. Alle druer kommer fra vinstokke, der er mellem 20 og 40 år gamle, hvilket er med til at give vinen flere nuancer og mere karaktér. I vinen fremstår den charmerende kirsebærrød med et lilla strejf i kanten, der ræsonnerer fremragende med den unge, fyldige og friske aroma af både søde og også lidt syrlige kirsebær, urter krydderier og et strejf af blomster. Prøv den sammen med sammenkogt vildtgryde med svampe, cocktailpølser, urter og mos.

Om Producenten

Bodegas Borsao tror på, at en god vin "fødes" i vinmarken, og de er derfor meget omhyggelige med at høste på det helt rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt, da det vil give stramme og snerpende vine, og ikke for sent, da vinene så vil blive slappe og i bedste fald marmeladeagtige. Når druerne er høstet, gennemgår de en ekstra kvalitetskontrol, inden de bliver sendt ind i vineriet. Løbende følger man med i den teknologiske udvikling for at efterstræbe den bedst mulige kvalitet, og i vineriet styres den rette temperatur i gæringstankene derfor elektronisk. Borsao gør mere og mere ud af økologi og sustainability, og med et nyt vinhus i 2018 får de nu over en tredjedel af deres strøm fra soceller, de gemmer og genbruger regnvand til vanding af marker. i 2022 havde de over 100 hektar af økologiske vinmarker. Robert Parker om vinhuset: "This is a marvelous consumer resource for high quality wines selling at absurdly low prices. I often ask myself, if I had known wines like this existed when I began my career 33 years ago, would I have even considered trying to find great wines at low prices? This has been one of my "go-to" wineries for many years, given their relationship between quality and price. Once you taste these wines, you will probably ask the same question many people have - why do I need to spend more? Bodegas Borsao, which was founded in 1958, owns 3,700 acres in what is one of the emerging, super quality, realistically priced wine regions of not only Spain, but all of Western Europe, Campo de Borja. The soils tend to be dominated by a white chalkiness with considerable alluvial gravel and pebbles. The climate is continental, meaning extremely hot summers and cold winters with some influence from the nearby Ebro River. The vineyards are not old by Spanish standards, with most of the Grenache planted in the early 1980s, and the Tempranillo, Cabernet Sauvignon and Syrah in the late 1990s. Most of the wines see no oak, and are fermented and aged in stainless steel under strict temperature and quality conditions."

1 fl.
Vinas de Gain
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2019
Artadi
Rioja
Spanien
75 cl.
14.5%
Pris (1 fl.):
DKK 330

Om Vinen

Artadis visitkort Viñas de Gaín er den eneste vin i Artadis sortiment, der kommer fra mere end én enkelt mark, og denne vin har måske derfor en smule mindre terroir-spidsfindighed end gennemsnittet. I alle andre aspekter behandles denne til gengæld noget mere prisvenlige Tempranillo-vin til gengæld på lige fod med enkeltmarksvinene, hvilket udmunder i en stor, selvstændig smagsoplevelse, der hviler i sig selv, mens du introduceres til vinhusets stil og sjæl. En biodynamisk potpourri Det er en mindre potpourri af små, biodynamisk dyrkede marker, der til sammen udgør Viñas de Gaín. Markerne ligger alle omkring landsbyen Laguardia samt nabobyen Elvillar de Álava, hvor når op mellem 400 og 750 meters højde. Vinstokkene er alle 40-60 år gamle og råder uden undtagelse over piv-ren, sund og ekstremt karaktérfuld Tempranillo-frugt, som dyrket, bearbejdet og ikke mindst høstet ved håndkraft, når balancen mellem sødmefuld modenhed og naturlig friskhed er på sit mest ideelle sted. Vinificering I vinhuset lagrer vinen som nævnt på lige vilkår med alle andre vine i Artadi-flåden. Dele af vinen vildgæres i gamle egetræsfade, andre i ståltanke, og hele vinen lagres derpå 10 måneder i primært neutrale franske egetræsfade af majestætisk kvalitet. Derpå kommer 10 måneder i ståltanke for at bearbejde indtrykkene fra den primære lagring i læ for nye, udefrakommende input. Vinen aftappes til sidst med en yderst beskeden dosis SO2 - lige nok til at ruste den til sin videre rejse ud i verden. Aroma og smag Den færdige vin er intenst rubinrød i glasset. Duften er domineret af en perfekt moden frugt - kirsebær, brombær, blåbær, violer, mørk chokolade, jern og knust sort peber. På tungen er den fyldig og fast med en flot dybde, en saftig syre og finpolerede tanniner, som samles af en blød og rund frugtsødme. "Drik mig", råber den nærmest, og den opfordring kan jeg kun bakke op om! Tempranillo er fantastisk til rødt kød i alle afskygninger. Jeg tænker straks på Beuf saute Stroganoff.

Om Producenten

ARTADI - Vinhuset bag den ikoniske ”El Pisón” - har siden 1985 vendt op og ned på de gængse regler og traditioner i Spaniens mest berømte vindistrikt Rioja med deres flåde af enestående og personlige enkeltmarksvine fra området omkring den baskiske middelalderby, Laguardia. Dette skyldes i høj grad én ufatteligt talentfuld, passioneret og evigt nysgerrig mand: Mens andre grinede eller himlede med øjnene, vedblev Juan López de la Calle nemlig med at insistere på, at variationer i terroir og mikroklima kunne være lige så afgørende for Spaniens egne traditionelle druer som for Pinot Noir og Chardonnay i Bourgogne. I dag er stortset alle hans rødvine, der bærer Artadi-navnet, således rene enkeltmarksvine lavet på 100% Tempranillo med markernes orientering, jordbund og deraf følgende mikroklimaer som eneste nævneværdige forskel. Alligevel bliver de bare mere markante og hver vin mere personlig for hvert år, der går. Artadi har fået 100-point flere gange, og topvinen El Pison fået højere point end Pingus de sidste 25 år i snit af Robert Parker/The Wine Advocate!

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER