Om Vinen
Il Borro Borrigiano er i bokstaveligste forstand en håndplukket Valdarno di Sopra-specialitet, hvor man har tradition for at blande franske og italienske druesorter. Kombinationen af Merlot (40%), Syrah (35%) og Sangiovese (25%) er således ikke den hyppigst sete, men det skal man ikke lade sig narre af: Helt unikt for en rødvin har mosten koldgæret i store egetræsbeholdere, og vinen har allerede her opnået en slags voksen autoriet, som ikke bliver mindre gennem de næste 10 måenderers lagring.
Voksenhed til trods er den færdige vin ikke færdig med at lege, og i næsen fremstår aromaen nærmest med en hudløs ærlighed, som var den leveret af et barn. Hvis du selv har prøvet at klatre op i et kirsebærtræ med næsen begravet i de plukkemodne, dybrøde bær, kan du nok begynde at tænke dig til, hvad der venter dig af vinen. Det samme, med det nærliggende blommetræ samt den noget mindre brombærbusk nedenfor - og så skal du bare krydre oplevelsen med friske krydderurter fra middelhavsområdet, sågar lidt læder, ingefær og friskkværnet, hvid peber.
Om Producenten
Il Borro landsby og landejendom har været ejet af modeskaberen Salvatore Ferragamos familie siden 1993 og er beliggende 40 minutters kørsel syd for Firenze. De har stået for en omhyggelig genopbygning af middelalderens by og tilhørende bygninger, så det i dag fremstår fantastisk smukt og eksklusivt. De driver såvel vinhus som hotel på adressen.
Vinhuset, samt tilhørende hoteller og agriturismo, har et samlet areal på 700 ha.