VINKASSEN

Feb

‘18

Sommelier

Christian Philipson

For 30 år siden etablerede Christian Philipson Philipson Wine. I dag er Philipson Wine nok Danmarks mest kendte vinimportør med et utroligt bredt sortiment. Med næse for kvalitetsvin og talent som forretningsmand, går Christian uden om mellemled, direkte til vinproducenten for at sikre højest mulig kvalitet til prisen, hvilket har gjort ham kendt som vinbranchens ”enfant terrible”. Gennem utallige rejser, er han ofte først på beatet med nye vinområder og har gennem 30 år sikret sig nogle af verdens bedste producenter såsom Guigal og Bollinger samt et af Danmarks bedste sortimenter af bl.a. vine fra Toscana.

”Februarkassen har jeg valgt at sammensætte af fire topproducenter fra Toscana i Italien.

Toscana er for mange kendt for at være Italiens hjerte, regionen er tilmed billedsmuk med et kuperet landskab og med masser af historiske byer som f.eks. Firenze, Siena og Pisa. Nogle af verdens mest berømte vine laves i Toscana, supertoscanere som f.eks. Sassicaia, men også Chianti Classico og Brunello. Jordbundsforholdende er meget varierede og smagsindtrykkene derfor også meget forskellige. Klimaet byder ofte på meget varme somre, der dog mildnes af kølige havbriser og skaber ideelle betingelser for vinproduktion. Hoveddruen i Toscana er Sangiovese og druer i familie med Sangiovese, men der findes også en hel del franske druetyper så som Cabernet Sauvignon og Merlot. Der laves også en hel del hvidvin, som ikke er så kendt i Danmark endnu, hovedsagligt på Trebbiano og Vermentino.

For mig er regionen en af Europas smukkeste. Man spiser godt og drikker godt i Toscana, både ved kysten i Bolgheri og inde i landet. Vinene fra Toscana er generelt meget elegante, men bestemt også med krop og fylde og således perfekte til vinterens måske lidt tungere køkken - især kødretter, vildt og fjerkræ. Ud over det, så tænker jeg altid tilbage på fantastiske ferieminder fra Toscana, når jeg drikker vine derfra. Ferie på flaske så at sige.”

Vinoplevelsen du aldrig glemmer?

Le Montrachet 1928 I Bourgogne under mit ophold fra 1984- 1991

Vinområdet du fortrækker fortiden? 

Privat Bourgogne

Vinbaren du altid vender tilbage til?

Min egen vinkælder ellers Masion du Colombier I Beaune

1 fl.
Solebello Bianco
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2016
Poggio al Tesoro
Toscana
Italien
75 cl.
13%
Pris (1 fl.):
DKK 110

Om Vinen

Bolgheris fantastiske terroir skinner flot igennem denne frugtige, rene og sprøde hvidvin på håndhøstede Vermentino og Viognier druer. Tydelige mineralske noter samt citrusfrugt og æble i både duft og smag.

Om Producenten

Poggio al Tesoro er et partnerskab mellem Allegrini, der især er kendt for deres fantastiske Amaronevine og Leonardo Lo Cascio, en amerikansk importør af italienske topvine. Sammen købte de vingården i 2001 med den ambition at skabe nogle af Bolgheris bedste vine. Poggio al Tesoro ligger i hjertet af Bolgheri DOC'en og har 70 ha vinmarker fordelt mellem tre af områdets bedste mikroklimaer: Via Bolgherese, Le Grottine og Le Sondraie. Der fremstilles både rødvine efter supertoscaner opskriften med en kombination af italienske- og internationale (læs franske) druer og hvidvine. De hvide fremstilles af Vermentino, som er udbredt i både Nord-, Mellem- og Syd-Italien - særligt i Ligurien og på Sardinien. Man har dog hos Poggio al Tesoro valgt en særlig klon fra Korsika, fordi den har en længere modningsperiode, og dermed kan opnå mere aromatisk kompleksitet i duft og smag uden at det er på bekostning af friskheden. Som hos Allegrini i Veneto og familiens brunellohus San Polo, er det ambitionen at skabe nogle af områdets bedste vine og dette afspejles i det seriøse arbejde i både mark og kælder.

1 fl.
When we dance
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2015
Il Palagio
Toscana
Italien
75 cl.
12.5%
Pris (1 fl.):
DKK 135

Om Vinen

En charmerende hverdags chianti med lækker frisk frugtig duft og smag af kirsebær og jordbær med blomstrede strejf. Medium fyldig elegant, saftig og livlig vin med lang frugtig eftersmag. Lige som en Chianti skal være...

Om Producenten

Il Palagio ligger i Toscana omkring 30 minutter syd for Firenze. Vingårdens historie kan dateres tilbage til 1500-tallet, og har lige fra begyndelsen har været en landbrugsejendom. I 1997 købte Sting og Trudie ejendommen fra Greve Simone Velluti Zati di San Clemente, hvis familie havde ejet vingården og de omkringliggende plantager og skove siden 1819. Il Palagio producerer i dag 5 anmelderroste vine og kvaliteten er i top men det har været en dyr og hård kamp at nå dertil. Da Sting og hans kone Trudie købte vingården i 1997 var vingården, og de tilhørende vinmarker, noget nedslidte og forsømte men havde potentiale for kvalitet. "We bought it for a song", siger Sting, "Maybe two songs". Siden købet har Sting og Trudie lagt et stort arbejde i at restaurere vingården, olivenlunde og vinmarker til deres tidligere storhed, med respekt for stedets historie og arkitektur.

1 fl.
Inarno
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2015
Petrolo
Toscana
Italien
75 cl.
13.5%
Pris (1 fl.):
DKK 135

Om Vinen

Vinen er en hyldest til den kommende appellation Val d'Arno di Sopra, som allerede i 1716 blev officielt anerkendt som kvalitetsregion på niveau med Chianti. Ejeren, Luca Sanjust, udvælger omhyggeligt Sangiovese druer fra gamle vinstokke hos sine naboer til at producere denne vin. Vinen har en frugtig bouquet af mørke bær, en elegant blød smag med typisk charme fra Toscana.

Om Producenten

Ejendommen er en af de mest feterede kometer i dagens Toscana. Under den karismatiske ejer, Luca Sanjusts ledelse, er der siden midt i halvfemserne, opnået fantastiske resultater og vingården har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Tidligere var ejedommens fokus at producere almindelig Chianti, men da Luca Sanjust overtog ansvaret for driften forstod han tidligt at ejendommen rådede over enstående mikroklimaer og et unikt terroir. Især den højt beliggende Merlot vinmark ved foden af det gamle borgtårn, er helt exceptionel og leverer druer til Galatrona, som mange anmeldere uden tøven sammenligner med Pomerolvine som, Eglise Clinet, Le Pin og Pétrus. Jordbundsundersøgelser har også vist at der er mange ligheder med jordbundsforholdene i netop Pomerol.

2 fl.
Altesino Rosso
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
2 stk.
2015
Altesino
Toscana
Italien
75 cl.
14%
Pris (1 fl.):
DKK 135

Om Vinen

Denne lillebror til Altesinos berømte Brunello vine er et sandt kup til prisen! Her er al Altesinos ekspertise samlet i et brag af en hverdagsvin, der leverer saftig og ekspressiv Sangiovese-frugt krydret med mørk blød bærfrugt fra Merlot og Cabernet Sauvignon. Medium fyldig med moden frugt balanceret af frisk syre, fine bløde tanniner og let krydret eftersmag. Altesinos winemaker har hermed skabt en vin som han, med hans egne høje krav, ville nyde til hverdag og det siger ikke så lidt! Perfekt til pasta bolognese, svinekotelet, retter med kylling og lam eller pizza. Bør opleves! Som Robert Parker's The Wine Advocate udtaler: "You can't complain when a great value wine like this is made available from Montalcino"

Om Producenten

Brunello bliver ofte omtalt som Italiensk vins fornemste "ambassadør" og Altesino tilhører superligaen af Brunelloproducenter. Vingården, som er et slot fra 1500 tallet, er beliggende i Montalcino. Vinen laves i kældrene under det historiske Palazzo Altesi, som er over 500 år gammelt. Den første Brunello blev lavet på slottet i 1972. I 1980'erne blev produktionsmetoderne moderniseret og kvaliteten steg til nye højder. Altesinos Brunelloer laves stadig fortrinsvis på traditionel vis, på store, slovenske egefade, men man anvender også franske egefade. Perfektionisme hersker overalt i vinfremstillingen og intet overlades til tilfældigheder. Resultatet er topkvalitet med respekt for traditionerne og Altesinos varemærke er frem for alt kompleksitet og elegance.

1 fl.
Brunello di Montalcino
Antal:
Argang:
Vinhus:
Distrikt:
Land:
Vol.:
Alkohol:
1 stk.
2011
Altesino
Toscana
Italien
75 cl.
14.5%
Pris (1 fl.):
DKK 240

Om Vinen

Altesinos Brunelloer laves stadig på traditionel vis, på store slavonske egefade. Perfektionisme hersker overalt i vinfremstillingen og intet overlades til tilfældigheder. Resultatet er topkvalitet med respekt for traditionerne. Bouqueten er fyldt med duft af moden frugt og et strejf af viol og vanilje, smagen er koncentreret og fed, og bliver bare ved og ved. En på alle måder aristokratisk Brunello! Dekantér den gerne 1 time inden servering.

Om Producenten

Brunello bliver ofte omtalt som Italiensk vins fornemste "ambassadør" og Altesino tilhører superligaen af Brunelloproducenter. Vingården, som er et slot fra 1500 tallet, er beliggende i Montalcino. Vinen laves i kældrene under det historiske Palazzo Altesi, som er over 500 år gammelt. Den første Brunello blev lavet på slottet i 1972. I 1980'erne blev produktionsmetoderne moderniseret og kvaliteten steg til nye højder. Altesinos Brunelloer laves stadig fortrinsvis på traditionel vis, på store, slovenske egefade, men man anvender også franske egefade. Perfektionisme hersker overalt i vinfremstillingen og intet overlades til tilfældigheder. Resultatet er topkvalitet med respekt for traditionerne og Altesinos varemærke er frem for alt kompleksitet og elegance.

Kom i gang
TIDLIGERE KASSER